Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mig altsaa tilbage, forøvrigt særdeles tilfreds med dette
i Sandhed rørende og mærkelige Møde.
Kongens aabne Brev blev ligesom min Erklæring
og min Proclamation oplæst af Herolder ude i Staden,
og Soldaterne saavelsom Borgerne aflagde Troskabseden
til Fædrelandets Sag. Derpaa begav jeg mig ud paa
det store Torv og talte saaledes til Tropperne: «Hele
Folkets Haab om Udfaldet af denne saa retfærdige Sag,
hvorfor Alle gjerne vilde give sig hen — staar til Eders
Tapperhed. Forsvarede af Eder ville de Gamle,
Kvinderne og Børnene være trygge i deres Hjem. Enten
Seier og Frihed eller Døden! lad det være vort
Valgsprog!» — Til Borgerne sagde jeg: «Kun da kan en
en brav Borger føle sig lykkelig, naar Fødelandet er
uafhængigt. Jeg vil forsvare Folkets Rettigheder, jeg
vil opofre mig for Landet, og jeg gjør Regning paa
Jer, gode Venner. Held Norge!» Glædesraab og
gjentagne Hurraer modtog mig og fulgte mig ved min
Afrejse, saa at jeg sagde til dem: «Gid jeg altid maa
være saa lykkelig at finde dette Sindelag hos Eder, da
vil Gud ogsaa signe vor Sag.»
Ved Middagen hos mig blev Skaalerne for Norge
og for mig drukket med Begeistring — ogsaa min Søn[1]
mindedes man.
23.Februar. Endelig blev Cureren Hafner sendt
afsted med alle Brevene til Kjøbenhavn.
Grev Rosen[2], en svensk Udsending, har anmeldt
sin Ankomst; jeg har sendt ham min Staldmester Kaas[3]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
