- Project Runeberg -  Kong Christian VIII's Dagbog fra Regenttiden i Norge. Efter Kongens franske Originalhaandskrift /
81

(1883) [MARC] Author: Christian 8 With: Arvid Ahnfelt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ham, om han var tilstrækkelig bevandret i Politiken til
at kunne forudse Alt, hvad der kunde ske eller maaske
allerede var skeet til Fordel for os, eller om han blot
saa meget som kjendte de andre Hoffers Hensigter?
Han forsikrede mig, at hans Meninger kom af modne
Overveielser, men jeg troer snarere, dette Stykke Vildt
har ladet sig fange i Wedels og Meningsfællers Garn, de
som kun se Lykken i en Forening med vore Fjender.
Denne Klike boer sammen, og jeg er vis paa, at de
spinde Rænker.

Kl. ii gik vi til Kirken. Foran Kirken henvendte
jeg mig til Forsamlingen af Nationens Repræsentanter
med de Ord, at vi vilde gaa ind og sammen bede Gud
give sin Velsignelse til vort store Værk. Professor
Leganger1 af Edswold Menighed holdt en meget udstuderet
og til Leiligheden vel afpasset Præken — kun var den
fuld af overdrevne Smigrerier til mig — heldigvis lader
jeg mig ikke bedøve af al den Virak, man brænder
for mig.

Efter Gudstjenesten fik de Deputerede fra de
forskjellige Byer, Amtsraad og Militaircorpser Adgang (i
alphabetisk Orden) og overrakte mig deres Adresser;
disse bleve gjennemset i en Comite af Regjeringsraad
Sommerhjelm og Biskopperne Bech og Bugge, hvorefter
de fik Biletter med den Deputeredes Navn og Rigets
Segl. Ved denne særlige Audiens foregik der Intet af
Mærkværdighed; nogle Deputerede bevidnede mig deres
Ærbødighed, Adresserne vare forstørstedelen meget
indholdsløse, Grev Wedel overrakte sin uden at sige et
Ord. Til Middag havde jeg de Deputerede fra de fire
vigtigste Byer; Norges Skaal og min blev drukket.

1 Christopher Munthe L., 1742—1816, Provst.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 00:58:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aachr8/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free