Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. - 11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stræbelser med Held, eller om han har forbeholdt mig
den skjønne Lod at hengive endog mit Liv for Norges
Vel. — Jeg bevidnede Rigsdagen min Erkjendtlighed og
Hengivenhed.
Samme Dags Aften kom min Marineadjutant
Holsten tilbage fra Wennersborg med et Brev fra
Feltmarskal Essen, hvori flere Høfligheder fra ham mod min
Person fandtes blandet sammen med idelige fornærmelige
Udtryk som Oprører o. s. v., og tilsidst forsikrede han
mig, at han fra Overløbere og af Meddelelser til ham
fra Norge vidste for ganske vist, at jeg saagodtsom
intet Parti havde for mig hos den lavere Befolkning, og
at det kun var nogle Handlende og andre Smigrere, der
vildledte mig. Dette er latterligt, og jeg forstaar ikke,
kvordan en Mand som Feltmarskallen kan komme med
saadan Snak.
Ligeoverfor Holsten havde han været Høfligheden
selv, men truede bestandig Norge med den ulykkelige
Skæbne, der forestaar det, idet alle de allierede Magter
ere enige om, at det skal tvinges til Foreningen med
Sverig. Holsten talte om Muligheden af, at Pontecorvo
fik en anden Stilling eller Krone, og at da Valget af
mig vilde samle alle Stemmer om sig. Feltmarskallen
ytrede, at det ikke var ham bekjendt, at dette var
Prinsen af Sverigs Tanke, og berørte forøvrigt ikke mere
den Streng.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
