Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kunde blive farligt — (det vil sige: for Folkenes
Undertrykkere).
Forster forekom mig mindre venligsindet, end jeg
kunde have ønsket det af Englands Gesandt. Han
sagde, at han ansaa det for sin Pligt, ikke at dølge
Sandheden, da man troede, at England var anderledes
tilsinds — og Folket var virkelig vor Sag gunstigt-, men
det kunde man ikke rette sig efter. Oppositionen kunde
sagtens tale, men Regjeringen var bundet til Traktaterne,
og de Fornuftige, Flertallet i Parlamentet, havde erklæret
sig imod Norges Sag. Derved var der nu ikke Noget
at gjøre; men det var sikkert i Englands Interesse og
overensstemmende med dets formelige Erklæring, at
drage Omsorg for Norges Velfærd, saasnart blot Kongen
af Sverigs Overhøihed var anerkjendt. Jeg betydede
ham, at netop dette var det Vanskelige og det store
Spørgsmaal, hvordan en saadan Forholdsregel lod sig
forlige med den offenlige Menings Stemme og
Nationens Ære.
Jeg talte forgjeves om Folkenes Rettigheder;
Omkvædet var bestandig: Norges Redning fordrer, at man
undgaar Krig, og vi ere istand til at udvirke dette for
Eder, men dog med det Forbehold, at dette fører til en
venskabelig Afgjørelse.
Jeg kan ikke vige fra min Pligt, eiheller handle
anderledes, end jeg kan forsvare for min Samvittighed
og mit Folk.
5. Juli. Atter saa jeg Admiral Bille, og han
sagde mig, at Orlow havde været meget ærgerlig efter
at have faaet mit Brev, da han ansaa sig for
compromit-teret i de andre Gesandters Øine, hvem han hidtil havde
givet godt Haab om et lykkeligt Udfald af Underhand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
