Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
troer De da, at Rigsdagen kan faa?» «Jeg troer,»
svarede jeg, «at Rigsdagen kan blive overbevist om
Nødvendigheden af en Forening-, men jeg troer ikke,
at indre Uroligheder ganske ville kunne undgaaes, da
Bjergboerne ikke ville være Svenske.»
Forster sagde iblant andet meget ligefrem: «Selv
om vi kunde ønske, at det var anderledes, er det os
ikke muligt at afvige fra Traktaterne, uden at faa hele
Europa paa Nakken af os. Hvis England understøttede
Dem, saaledes som det gjorde ved Spanien, med
Mandskab, Ammunition og Levnetsmidler, vilde det faa
Rusland til Fjende, og det er det, det ikke kan ville. Vi
ville have Fred.»
Om Danmark sagde han: «Vi ere overbeviste om,
at det ikke har Noget at gjøre med Begivenhederne i
Norge, og jeg vil heller ikke have Noget imod, ved min
Tilbagekomst til Kjøbenhavn at udvexle Ratificationen
af Traktaten; jeg er blevet enig med Orlow om at se
at befrie Danmark for de Tropper, der tynge paa dets
Provinser».
Mårtens straalede af Glæde og smigrede sig med
Haabet om at have tilstrækkelig Indflydelse paa
Kronprinsen af Sverig til at faa ham til at antage
Vaaben-stilstanden.
Den 18. Juli reiste de. I Moss mødte de en svensk
Officer, Oberstlieutenant Essen og en anden Officer med
Depecher fra Kronprinsen til Gesandterne. — Jeg ved,
at Orlow har yttret: det er en Pralhans, og at Mårtens
endnu havde Haab om et heldigt Udfald af
Underhandlingerne. Mine gode Ønsker følge dem.
Jeg gav mine Befalinger til Commissairerne ved
Underhandlingen om Vaabenhvilen. Ultimatum var:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
