- Project Runeberg -  Kong Christian VIII's Dagbog fra Regenttiden i Norge. Efter Kongens franske Originalhaandskrift /
205

(1883) [MARC] Author: Christian 8 With: Arvid Ahnfelt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 17.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

jeg fandt meget naturligt — men Opfyldelsen af dette
Ønske afhænger ikke af mig alene, men ogsaa af
Kongen og en Mangfoldighed af Omstændigheder. Hun
beklagede sig over den Behandling, hun sommetider
maatte taale af sin Hofchef; jeg gjorde hende
opmærksom paa, at denne Embedsmand var ansvarlig ligeoverfor
Kongen for Alt, hvad der skete, og for Udgifterne ved
hendes Hof, men jeg skulde nok tale med ham om, at
han utvivlsomt maatte være hensynsfuld i sin Optræden
ligeoverfor hende.

Vi drak The hos hendes Vært, og hun fortalte mig
Mangt og Meget, der sikkert var blottet for al Sandhed,
og som hun nok mærkede, at jeg ikke brød mig
synderligt om.

Det laa hende meget paa Sinde at faa at vide, hvad
mine Hensigter var angaaende Prinsessen af
Augustenborg — om jeg vilde frie til hende eller ei. Jeg
aaben-barede hende selvfølgelig ikke mine Hensigter, men jeg
talte godt om Prinsessen. Hun vilde fortælle mig,
hvorledes hendes Bortfjernelse var bevirket ved Cabaler af
Hertuginden af Augustenborg, men jeg bad hende, ikke at
tale mere herom. Hun besvoer mig at vælge en
hvilket-somhelst anden Forbindelse end denne og talte især om
Arvingen til Storbritanien; jeg svarede hende spøgende,
at det jo rigtignok var det bedste Parti i Europa, men
hvem incfestod mig for, at Prinsessen vilde have mig.

I det Hele mærkede hun tydeligt nok min Kulde i
Alt, hvad jeg sagde, og hvis Tanker om Forsoning og
Gjenindsættelse i hendes fordums Stilling vare dukket
op hos hende, var vor Samtale, skjøndt meget
venskabelig, dog særdeles vel egnet til at bringe hende ud
af hendes Vildfarelse. Jeg kyssede hende til Farvel efter
en Times Samvær, og hun forekom mig mere rolig,
skjøndt rørt til Taarer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 00:58:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aachr8/0213.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free