Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den franske revolution - Paa flugt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONGEFAMILIENS FLU GI’
Laporte oplæste et Dokument, som Kongens første
Kammertjener havde bragt ham fra sin Herre tidlig
om Morgenen. Det var et »Opraab til alle
Franskmænd ved min Bortrejse fra Paris« og indeholdt en
lang Besværing over alt, hvad der havde tildraget sig
siden Rigsstændernes Sammentræden og over den
Behandling, som han og Dronningen havde maattet lide.
Ludvig XVI havde, som senere hans nære Slægt,
intet glemt og intet lært. Han klagede over, at
Folket havde raabt Hurra for Necker og ikke for ham,
over at der ikke var Møbler nok i Tuilerierne, over
Pengemangel i sin Chatolkasse og over sit oprørske
befalede Justitsministeren at sende ham Statsseglet
efter nærmere Besked.
Forsamlingen paahørte Kongens Skrivelse i dyb
Tavshed. Mange Følelser trængte sig frem ved
pludselig at opdage det Svælg, som skille Kongen fra
Nationen. Følelsen hos de mere Besindige, af at
Nationalforsamlingen selv ved sin stadige Forringelse af
Kongens Myndighed havde bidraget til at lede ham til
det ubetænksomme Skridt, veg for Forbitrelsen over
hans Upaalidelighed. Man kunde kun sætte hans Flugt
i Forbindelse med en væbnet Optræden af Udlandet,
og alle følte, at der maatte handles. - Forsamlingen
Fig. 121. Kong Ludvig den sekstende forhøres i Postkontoret i Varennes. Efter Maleri af George Cain.
Folk. Alle Nationalforsamlingens Love og
Bestemmelser blev erklærede for ugyldige, da han var bleven
tvungen til at underskrive dem. »Franskmænd!« hed
det til sidst, »og I, som Kongerne kaldte Borgere i
vor gode Stad Paris! Lyt ikke til Oprørernes Tale.
Vend tilbage til eders Konge, han vil altid være eders
Ven, naar eders hellige Religion atter bliver frygtet,
naar Regeringen atter staar fast, og naar Friheden
bliver urokkelig grundmuret«. Endnu, efter saa
mange Ydmygelser kommer han tilbage til sit gamle
Udtryk: Jeg alene vil gøre mit Folk lykkeligt! Han
forbød endelig i en Efterskrift sine Ministre at
undertegne noget Aktstykke indtil hans videre Ordrer og
afsendte straks Stafetter til enhver By i Landet med
Ordre til at standse Kongen og føre ham til Paris,
erklærede sig derpaa tillige i Permanens, lod affyre
Alarmsignalet, tre Kanonskud, og sammenkaldte
De-partementsraadet og dets Forretningsudvalg. Da
Medlemmerne gennem de menneskefyldte Gader i sluttet
Række marcherede fra Raadhuset op til
Nationalforsamlingens Bygning, hvor Departementsraadet vilde
sidde i Permanens umiddelbart i Salen ved Siden af
Nationalforsamlingen, hørte man de første Udtryk af
Stemningen ved Kongens Flugt. Det var Danton, en
kæmpehøj, bredskuldret, koparret Mand, Medlem af
Departementsraadet, der med sin Tordenstemme raabte
261
266
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
