Note: Translator Helene Jacobson died in 1958, less than 70 years ago. Therefore, this work is protected by copyright, restricting your legal rights to reproduce it. However, you are welcome to view it on screen, as you do now. Read more about copyright.
Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hjemme i det, som jeg en hel Termin igjennem
havde anstillet mig uvidende i, som Følge af
denne ejendommelige Skyheds-Følelse som
havde forhindret mig fra nogensinde at stille
mig selv frem.
Af samme Grund var jeg ogsaa altid meget
bange for at vise mine Skriverier til nogen, og
naar jeg en enkelt Gang oplæste noget for
mine fortroligste Venner, skete det altid med
skjælvende Stemme og Taarer i Øjnene. Jeg
skammede mig over hvert eneste Ord jeg
havde skrevet, hvis ikke et lille Bifalds-Tegn
fra Tilhørerne gav mig lidt Vind i Sejlene, i
hvilket Tilfælde jeg straks klarede op og
fortsatte med kjækkere Stemme.
For en saadan Natur var lidt Opmuntring en
Livsbetingelse. Til mit 12te—13de Aar havde
jeg gaaet i en lille fornem Privatskole, hvor
Smaapigerne var Modedukker og smaa
Verdensdamer, og hvor jeg var fuldstændig uforstaaet
og ensom. Men ved tretten Aars Alderen kom
jeg i en stor Skole, den s. k. Wallinske, og
her fik jeg straks en anden Stilling. Her var
Kammerat-Kredsen tilstrækkelig stor, til at jeg
kunde vælge mig Venner efter mit eget Hoved;
her var Børn fra saa mange borgerlige Familier
at Toilette-Spørgsmaal ikke længere spillede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
