Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til det. Men naar jeg tænker paa Dem, naadige Frue ..
De har unægtelig en englelig Karakter! tillader De,
jeg maa kysse Deres snehvide lille Haand?
Marja Dmitrievna smilte mat og rakte
Gedeonovsky sin hvide Haand, idet hun bøjede
Lillefingeren. Han berørte Haanden med sine Læber, og
hun rykkede sin Lænestol nærmere hen til ham,
bøjede sig lidt forover, og spurgte halvhøjt:
— De har altsaa virkelig set ham? Og der var
ikke det Mindste at mærke paa ham? han er rask
— glad?
— Nej, der er ikke det Mindste at mærke paa
ham, han er nok saa fornøjet! svarede Gedeonovsky
dæmpet.
— Har De ikke hørt Noget om, hvor Konen
opholder sig?
— I den sidste Tid har hun været i Paris; men
nu skal hun nok, efter hvad man siger, være taget
til Italien.
— Det er virkelig en forfærdelig Situation for
Fedja: jeg begriber ikke, hvor han kan holde det
ud. Naturligvis, det kan hænde Enhver, at man
bliver ramt af Ulykken; men ham har den saa at
sige gjort til en Fabel for hele Evropa.
Gedeonovsky sukkede:
— Ak ja, javist! Efter hvad man fortæller, skal
hun endog have havt Bekjendtskab med Artister og
Pianister eller, som de siger paa deres Sprog, med
Løver og alskens Dyr. Hun har fuldstændig mistet
al mulig Undseelse.
— Det gjør mig meget ondt, sagde Marja
Dmitrievna: — meget ondt! De véd jo, Sergej
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
