Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Jeg har Ingenting hørt, svarede den
Nyankomne paa gebrokkent Russisk, bukkede for hver
Enkelt af de Tilstedeværende, og blev saa, kejtet,
staaende midt paa Gulvet.
— De kommer vel for at spille med Lisa,
Monsieur Lemm? spurgte Marja Dmitrievna.
— Nej, ikke med Lisaveta Mikajlovna, men med
Helena Mikajlovna.
— Ah! meget vel. Gaa saa op med Hr. Lemm,
Lenotschka!
Den Gamle vilde lige til at følge bagefter
Pigebarnet, da Pancshin talte til ham:
— De maa ikke gaa, naar De er færdig med
Timen, Kristophòr Feodoritsch, sagde han: —
Lisaveta Mikajlovna har lovet at spille en Sonate af
Beethoven firhændig med mig.
Den Gamle mumlede noget mellem Tænderne;
og Panschin fortsatte paa gebrokkent Tysk:
— Lisaveta Mikajlovna har vist mig den Kantate,
som De har dediceret til hende, .. det er et
nydeligt Musikstykke! Jeg forsikrer Dem, De maa
virkelig ikke tro, at jeg slet ikke forstaar at sætte Pris
paa alvorlig Musik: tvertimod, den er jo nok
undertiden noget kjedelig, men saa er den til Gjengjæld
altid saa korrekt!
Den Gamle blev ildrød lige ud i Øreflipperne,
saa’ hurtig hen paa Lisa, og skyndte sig ud af
Stuen.
Marja Dmitrievna bad Panschin om at synge
Romancen én Gang til; men han erklærede, at han
vilde ikke saare den lærde Tyskers Øren, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
