Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Ja, .. men der er et meget ordenligt lille
Vaaningshus paa det andet Gods, og foreløbig
behøver jeg ingen større Lejlighed. Det Sted passer
mig bedst .. for Øjeblikket.
Marja Dmitrievna blev igjen aldeles forvirret,
saa hun rettede sig ivejret og strakte Armene ud.
Panschin kom hende tilhjælp og indledte en
Samtale med Lavretzky. Marja Dmitrievna gjenvandt
sin Fatning, satte sig tilbage i Lænestolen, og
indflettede kun nu og da et lille Ord i Samtalen: men
hun blev ved at se paa sin Gjæst med et saa
deltagende Udtryk, hun sukkede med saadant et
Eftertryk og rystede saa bedrøvet paa Hovedet,
saa Lavretzky tilsidst tabte Taalmodigheden og
spurgte hende i en temmelig barsk Tone: om hun
ikke befandt sig rigtig vel?
— Jo, Gud være lovet! svarede Marja Dmitrievna:
— men hvor falder De paa dèt Spørgsmaal?
— Naa, jeg fik det Indtryk, at De ikke befandt
Dem rigtig vel.
Marja Dmitrievna satte en værdig og noget
fornærmet Mine op. »Ja, naar Du tager det saadan,
tænkte hun: — saa værsgod, for mig gjerne! Dig
preller nok Alting af paa, min Ven. Enhver Anden
i dit Sted vilde da være tæret hen af Ærgrelse; men
Du er blevet fed af det.« Marja Dmitrievna tog
Bladet fra Munden, naar hun talte med sig selv;
overfor andre var hun mere forsigtig i Valget af
sine Udtryk.
Lavretzky lignede virkelig slet ikke en grum
Skæbnes Offer. Hans rødmussede, ægte russiske
Ansigt med den høje hvide Pande, den noget store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
