Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
brummede i Et væk. »Der er Ingenting, der er ham
tilpas her hos os! plejede han at sige: — ved
Bordet faar han Nykker og spiser Ingenting; han
vil ingen Tjenestefolk have om sig, men siger, at de
stinker; der er for varmt for ham i Værelserne;
han kan ikke taale at se et Menneske fuld, og
bliver fornærmet, dersom man giver En en Lussing,
naar han er tilstede! Søge en Ansættelse vil han
heller ikke: det er han fors vag til! Fy for Pokker,
saadan en Kjærlingeunge! Og det kommer
Altsammen bare af, at han har denne Voltaire i
Hovedet!« — Den Gamle kunde ikke fordrage
Voltaire saalidt som den »ugudelige« Diderot,
uagtet han aldrig havde læst en Linie af, hvad de
havde skrevet. Læsning var ikke noget, han gav
sig af med.
Peter Andreitsch tog forresten ikke fejl. Sønnen
havde virkelig Hovedet fuldt af Diderot og
Voltaire ... og ikke blot af dem, men ogsaa af
Rousseau, Raynald, Helvetius og en Mængde
lignende Forfattere, — men han havde dem kun
i Hovedet. Ivan Petrovitsch’es forrige Hovmester,
Ex-Abbéen og Encyklopædisten, havde indskrænket
sig til at proppe sin Discipel med Raastoffet
af hele det 18de Aarhundredes Visdom; og Ivan
gik da ogsaa omkring stoppet fuld lige til Halsen
med den. Han havde den i sig, men den gik ikke
over i Blodet paa ham, den gjennemtrængte ikke
hans Sjæl og kom ikke til Udtryk i daadskraftig
Overbevisning ... Forresten, hvor kunde man ogsaa
for halvtredsinstyve Aar siden fordre Overbevisninger
af et ungt Menneske, naar de Voxne end ikke den Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
