Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XIII
- XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Guld. Hendes eneste Datter, Varvara Pavlovna,
havde lige fyldt sit syttende Aar, da hun forlod
det ...ske Institut, hvor hun havde været anset
om ikke just for den første Skjønhed, saa dog
uimodsigelig for den mest begavede Elev og den
mest fuldendte Musiker, og hvor hun var blevet
belønnet med en Udmærkelse. Da Lavretzky saa’
hende første Gang, var kun endnu ikke nitten Aar
gammel.
XIV.
Knæene var nærved at knække sammen paa
Spartaneren, da han sammen med Mikalevitsch
traadte ind i Korobinernes temmelig tarveligt
møblerede Dagligstue og blev præsenteret for
Familien. Hans Undseelse forsvandt imidlertid hurtigt.
Foruden den alle Russere medfødte bonhomie besad
Generalen endnu hin ejendommelige Forekommenhed,
som plejer at klæbe ved alle en Smule
kompromitterede Personer; hans Gemalinde vænnede man
sig snart til at ignorere; og Varvara Pavlovna var
saa rolig, saa selvtillidsfuldt venlig, saa man strax
følte sig ligesom hjemme i hendes Selskab. Hendes
henrivende Figur, smilende Øjne, jomfrueligt
hvælvede Skuldre og de i det fineste Rosenrødt skimrende
Arme, endelig hendes svævende og paa samme Tid
ligesom trætte Gang, ja endog hendes dæmpede,
langsomme, indtagende Stemmeklang, ... Alt
hos hende var ombølget som af en fin Duft,
en uhyggelig forførerisk Tillokkelse, en mild,
foreløbig endnu ængstelig Vellyst, kort sagt af Noget,
som ikke lader sig udtrykke i Ord, som bragte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 01:16:21 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/adelrede/0080.html
