Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
nok: ingensinde tilforn havde Kjærligheden til hans
Fædreland rørt sig saa stærkt, saa levende hos ham
som i disse Øjeblikkel
XXI.
Da der var gaaet en fjorten Dage, havde Fedor
Ivanitsch faaet bragt Glafyra Petrovnas lille Hus i
Orden, og faaet Gaarden og Haven lugede; fra
Lavriky var der blevet hentet magelige Møbler, fra
Byen Vin, Bøger og Tidsskrifter; der stod atter
Heste i Stalden, . . . kort sagt, Fedor Ivanitsch
havde faaet forsynet sit Husvæsen med Alt, hvad
der behøvedes, og begyndte nu at føre halvt et
Landliv og halvt et Eneboerliv. Ensformigt gled
Dagene hen for ham; men han kjedede sig ikke,
skjøndt han ikke omgikkes Nogen; han tog
flittigt og alvorligt fat paa Landvæsnet, gjorde til
Hest Udflugter i Omegnen, og læste ogsaa lidt,
skjøndt sjeldent: han . foretrak at høre paa gamle
Antons Fortællinger. I Reglen satte han sig hen
ved Vinduet med sin Pibe og en Kop kold The.
Anton stillede sig henne ved Døren, med Hænderne
paa Ryggen, ... og begyndte saa paa sine
endeløse Beretninger om længst forsvundne Tider, om
hine fabelagtige Tider, da Havren og Rugen ikke
blev maalt, men solgt Sækkevis, til to eller tre
Kopeker for Sækken, og da der endnu rundt
omkring, ja endog helt inde ved Byen, var
uigjennem-trængelige Skove og udyrkede Heder. »Nuomstunder,
klagede den Gamle, der vistnok allerede var oppe
over de Firs: — er der saadan hugget ud allevegne
og dyrket op, saa der slet ikke er til at komme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
