Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
et Nodeblad liggende foran sig paa Knæerne. Det
var, som om en hidtil aldrig anet, vidunderlig
Melodi vilde til at bryde frem af hans Sjæl; han var
lutter Fyr og Flamme, han fornam allerede denne
berusende Følelse af en frembrydende Opfyldelse .. ,
men videre kom han destoværre ikke.
— Ikke Digter, ikke Musiker! mumlede han
endelig, ganske sagte . . . Og hans trætte Hoved
sank tungt tilbage paa Puden.
XXIII.
Næste Morgen sad Begge, baade Værten og
hans Gjæst, og drak The ude under et gammelt
Lindetræ
— Det er sandt, Maestro, sagde Lavretzky
blandt Andet: — De faar jo snart Anledning til at
komponere en højtidelig Kantate.
— Hvad er det for en Anledning?
— Naa, jeg mener i Anledning af Hr. Panschins
Formæling med Lisa. Lagde De Mærke til, saadan
som han gik og gjorde Kur til hende igaar? Det
ser næsten ud til, at Alt allerede er klappet og
klart imellem dem.
— Det maa det ikke være! udbrød Lemm.
— Saa-aa? hvorfor ikke?
— Fordi det er umuligt. Forresten, tilføjede
han lidt efter: — her i Verden er Alting muligtl
Navnlig her hos Dem, i Rusland, mener jeg.
— Lad os foreløbig holde Rusland udenfor
Sagen: hvad har De saa at udsætte paa den
Forbindelse?
— Masser! Masser! Lisaveta Mikajlovna er en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
