Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
De maa blive lykkeligere i Ægteskabet! Men tro
De mig, det er umuligt at indestaa for Noget!
— Jeg kan ogsaa blive ulykkelig, hviskede hun
i en usikker Tone: — men saa vil jeg vide at finde
mig deri; jeg véd ikke, hvordan jeg skal udtrykke
mig, . . . men dersom vi ikke bøjer os for vor
Skæbne . . .
Han knyttede Hænderne og stampede med
Foden i Gulvet.
— De maa ikke være vred, tilgiv mig! sagde
hun hurtigt.
I samme Øjeblik kom Marja Dmitrievna ind i
Stuen. Lisa rejste sig og vilde til at gaa . . .
— Undskyld, udbrød Lavretzky pludselig, og
ligesom han kaldte paa hende: — jeg har en stor
Bøn til Deres Mama og til Dem: gjør mig den
Glæde at besøge mig i min ny Bolig! De véd,
jeg har anskaffet mig et Klaver; L’emm er for
Øjeblikket i Besøg hos mig; Hylden staar netop i
Blomst, . . . De kan trække lidt frisk Luft ude paa
Landet og komme hjem igjen samme Dag. — —
Gaar De ind paa det?
Lisa saa’ paa sin Moder. Marja Dmitrievna
satte et Ansigt op, som om hun ikke følte sig
ganske vel; men Lavretzky lod hende ikke faa Tid
til at lukke Munden op: han skyndte sig at kysse
begge hendes Hænder. Marja Dmitrievna havde
altid været meget modtagelig for Ømhed, og var
desuden slet ikke forberedt paa saadan en
Elskværdighed hos »den Tølper« Lavretzky; hun blev
blød om Hjertet, og sagde Ja.
Medens hun stod og tænkte paa, hvad for en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
