- Project Runeberg -  En Adelig Rede /
128

(1890) [MARC] Author: Ivan Turgenev Translator: Vilhelm Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

jeg har nok hørt det .... hm, hvem kunde have
tænkt sig dét?« — — og førte saa strax Samtalen
over paa et mere almindeligt Thema.

— Imorgen tidlig, sagde han: — maa jeg
afsted igjen, min Ven; saa Du kommer til at finde
Dig i, at vi gaar sent i Seng i Aften. Jeg maa
absolut have at vide, hvad Du er, hvad for Meninger
og Overbevisninger Du har, hvad der har udviklet
sig i Dig, kort sagt, hvad Livet har lært Dig.
(Mikalevitsch brugte endnu Ordstillinger fra
Trediverne). Hvad mig angaar, saa har jeg i mange
Henseender forandret mig, Bro’erlil; Livets Bølger
har brudt sig mod mit Bryst — hvem er det nu,
der har sagt dét? — Skjøndt i Hovedsagen, hvad
det Væsenlige angaar, der er jeg den Samme,
som jeg altid har været; jeg tror endnu bestandig
paa det Ædle, paa Sandheden; ja jeg ikke blot
tror ... jeg har nu en fast Overbevisning derom,
ja ..... Overbevisning, en fast Overbevisning,
det er min Tro ... jeg er blevet Troende! Hør
Du, .... Du véd, jeg plejer undertiden at skrive
Vers; der er ingen Poesi i dem, men Sandhed,
Ærlighed. Jeg skal læse det Sidste, jeg har skrevet,
for Dig; deri har jeg fremsat mine inderligste
Overbevisninger. Hør nu efter!

Og han gav sig til at læse sit Digt op; det
var temmelig langt, og sluttede med følgende
Strofe:

Draget og bunden af nyvakte Længsler
Var jeg dog inderst inde et Barn:
Alt har jeg vraget, hvad éngang jeg æred,
Alt har jeg æret, hvad éngang jeg vraged.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:16:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adelrede/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free