Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
Noget, han havde anstrengt sig forgjæves. Baade
Lavretzky og Lisa opdagede det strax, ... og
Lemm indsaa det ogsaa: uden at sige et Ord ståk
han igjen sin Romance i Lommen, og da Lisa
foreslog ham, at hun skulde spille den en Gang til,
rystede han blot paa Hovedet, svarede med en
alvorlig Mine: »nej, for i Dag . . basta!« bukkede
paa sin sædvanlige Maade, og traadte bort fra
Klaveret.
Henimod Aften gik hele Selskabet ned at fiske.
I Dammen nede i Enden af Haven var der en
Mængde Karudser og Smerlinger. Der blev sat en
Lænestol ned ved Bredden, henne i Skyggen, til
Marja Dmitrievna; man lagde et Tæppe under hendes
Fødder, og gav hende den bedste Snøre; Anton,
som var en gammel og erfaren Fisker, tilbød hende
sin Assistance. Han havde meget travlt med at
sætte Orm paa Krogen, skjød dem tilrette med
Fingrene, spyttede paa dem, og kastede ogsaa nu
og da, med hele Overkroppen bøjet forover, Snøren
ud i Vandet. Marja Dmitrievna udtalte endnu samme
Aften til Lavretzky sin Mening om Anton i følgende
franske Frase, der mindede stærkt om Pige-Institutet:
»il n’y a pius maintenant de ces gens comme ça,
comme autrefois « — Lemm og de to Smaapiger
var gaaet et Stykke længere frem, hen til
Dæmningen; Lavretzky havde sluttet sig til Lisa. Fiskene
bed rask, hvert Øjeblik blinkede i Luften
Karud-sernes gyldent- og sølvglindsende Skæl, idet de
blev trukket op af Vandet. Der var ingen Ende
paa Smaapigernes fornøjede Udbrud; endog Marja
Dmitrievna gav et Par Gange et rørt Udraab til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
