Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
Det saa’ ud, som Lisa vilde til at rynke
Øjenbrynene, men det var snarere en uvilkaarlig
Trækning, der bevægede dem; det var Noget, som altid
skete, naar hun hørte Et eller Andet, hun ikke
syntes om.
— Det gjorde mig rigtig ondt for ham i Dag
med hans mislykkede Romance, vedblev Lavretzky.
— At være ung og ikke forstaa, dét er til at holde
ud; men at være bleven gammel og ikke kunne
. . . det er haardt. Og det Pinligste ved Sagen er,
at man selv ikke mærker, naar Kræfterne begynder
at gaa bort. Det er ikke let for en gammel Mand
at bære saa drøje Slag! . . . Pas paa, der er Bid!
. . . Man siger, tilføjede Lavretzky efter nogle
Øjeblikkes Tavshed: — at Vladimir Nikolaitsch skal have
skrevet en ganske kjøn Romance.
— Ja, svarede Lisa: — den er ikke videre
betydelig, men meget net.
— Naa spurgte Lavretzky: — og hvad mener
De: forstaar han sig paa Musik?
— Jeg tror, han har et betydeligt musikalsk
Talent, men at han hidtil ikke har gjort Synderligt
for at uddanne det.
— Ja saa! og er det ogsaa et godt Menneske?
Lisa brast i Latter, og saa’ hurtigt hen paa
Fedor Ivanitsch.
— Det var da et besynderligt Spørgsmaal!
udbrød hun. og trak Snøren op af Vandet, og kastede
længere ud.
— Saa-aa, hvorfor besynderligt? Jeg spørger Dem
om ham, fordi jeg først forhylig er kommet tilbage
hertil, og som Deres Slægtning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
