Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
er de Eneste, som ikke spotter mig?... — Apropos,
tilføjede han: — har De holdt Deres Løfte?
— Hvad for et Løfte?
— Har De bedt for mig?
— Ja> Jeg har bedt for Dem, og jeg beder for
Dem hver Dag. Men De maa ikke tale saa
letfærdigt derom, hører De!
Lavretzky forsikrede, at det kunde aldrig falde
ham ind, han nærede den dybeste Agtelse for
Andres Overbevisninger-, derpaa begyndte han at
tale om Religionen, om dens Betydning i
Menneskeslægtens Historie, om Kristendommens Væsen ....
— Kristen maa man være, sagde Lisa, med et
Udtryk af Selvbeherskelse: — ikke for at kunne
forstaa alt Muligt i Himlen og paa Jorden, men
fordi ethvert Menneske skal dø!
Uvilkaarlig forbavset saa’ Lavretzky hen paa
hende, og deres Blik mødtes.
— Hvad var det, De dér sagde? spurgte han.
— Det var ikke mine Ord, svarede hun.
— Ikke Deres? . . . Men hvorfor talte De om
at dø?
— Jeg véd ikke. Jeg tænker tidt paa det.
— Tidt?
— Ja.
— Det skulde man ikke tro, naar man ser Dem
i dette Øjeblik: Udtrykket i Deres Ansigt er saa
lyst og saa venligt, De smiler . . .
— Ja, for Øjeblikket føler jeg mig ogsaa rigtig
glad, svarede hun naivt.
Lavretzky kunde havt Lyst til at gribe hendes
Hænder og trykke dem . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
