Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
— Det er paa Tide, jeg igjen ser at faa bestilt
Noget, jeg mener: begynder at give Timer! sagde
den Gamle: — her gaar jeg og spilder Tiden til
ingen Nytte.
Lavretzky svarede ikke strax; han lod til at
være faldet i Tanker.
— Godt, sagde han endelig: — jeg kjører
selv med.
Lemm pakkede, hivende og stønnende og uden
at lade Tjeneren hjælpe sig, sin lille Vadsæk, og
rev nogle Nodeblade itu og brændte Stumperne.
— Vognen kjørte frem for Døren. Da Lavretzky
gik ud af sit Kabinet, ståk han Avisen fra om
Natten i Lommen.
Undervejs talte de saagodtsom slet ikke
sammen: de lod Begge til at være optaget af deres
egne Tanker og til Hver for sig at være ret
tilfredse med, at den Ene ikke forstyrrede den Anden
De skiltes ogsaa temmelig tørt, hvad der forøvrig
hyppig er Tilfældet mellem Venner i Rusland.
Lavretzky kjørte den Gamle hen til det lille Hus,
hvor han boede; Lemm stod’af Vognen, tog sin
Vadsæk, men rakte ikke sin Ven Haanden (han
holdt med begge Hænder Vadsækken op foran
Brystet), ja han ikke engang saameget som saa’ paa
ham, men sagde blot paa Russisk: »Farvel«! —
»Farvel!« gjentog Lavretzky, og gav Kudsken Ordre
til at kjøre ham hen til hans egen Bopæl: han
havde nemlig, for at være forberedt paa Alt, lejet
sig en Lejlighed i O . . .
Lavretzky skrev et Par Breve, spiste i en Fart,
og gik saa hen til Kalitins. Han traf ingen Andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
