Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 66
Da de skulde til at gaa ned ad Trappen, blev Lisa
staaende.
— Det er dog sandt, hvad man siger, begyndte
hun: — at et Menneskes Hjerte er fuldt af
Modsigelser. Deres Exempel skulde have afskrækket
mig, skulde have gjort mig mistroisk mod at gifte
mig af Kjærlighed: og alligevel har jeg . . .
— De har givet ham Nej? afbrød Lavretzky
hende.
— Nej, det har jeg ikke, men jeg har heller
ikke givet ham Ja. Jeg har sagt ham det
Altsammen, Alt, hvad jeg føler, og har bedt ham vente.
Er De tilfreds? tilføjede hun med et flygtigt Smil,
— og hun lod Haanden lige strejfe Gelænderet, og
løb hurtigt ned ad Trappen.
— Hvad vil De have, jeg skal spille? spurgte
hun, og lukkede Klaveret op.
— Hvad De selv vil, svarede Lavretzky og
satte sig saadan, saa han kunde se hendes Ansigt.
Hun satte sig til at spille, og havde længe ikke
Øjnene fra Tangenterne. Endelig saa’ hun hen paa
Lavretzky, og holdt pludselig op: saa
besynderligt og ejendommeligt forekom Udtrykket i hans
Ansigt hende.
— Hvad er der? spurgte hun.
— Ingenting, svarede han: — Jeg befinder mig
rigtig vel; jeg glæder mig paa Deres Vegne, er glad
over at se Dem . . . bliv blot ved!
— Det forekommer mig, sagde hun et Par
Minuter efter: — at dersom han virkelig havde elsket
mig, saa vilde han ikke have sendt mig det Brev; han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
