Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•193
Samtykke, som Barnepige hos Lisa, der dengang
gik i sit femte Aar.
Lisa var i Begyndelsen bange for den ny
Barnepiges alvorlige og strenge Ansigt; men hun
vænnede sig snart til det, og kom til at holde
umaadelig meget af Agafja. Hun var et
alvorligt Barn. Trækkene mindede om Faderens skarpe
og regelmæssige Ansigt; Øjnene havde hun dog
ikke efter ham: der laa i dem et roligt prøvende
og blidt Udtryk, som man kun sjeldent ser hos
Børn. Hun brød sig ikke om at lege med Dukker,
lo hverken højt eller længe ad Gangen, og var
meget artig. Om hun end sjeldent faldt i Tanker,
saa skete det dog saagodtsom aldrig uden
Anledning: naar hun havde siddet og tiet stille en Stund,
plejede hun i Regelen at henvende sig til en af de
Ældre med Spørgsmaal, som vidnede om, at hun
havde tænkt over et eller andet Indtryk. Hun
holdt usædvanlig tidlig op at lalle, og allerede før
hun havde fyldt fire Aar, havde hun faaet en
fuldstændig ren Udtale. Faderen var hun bange for;
overfor Moderen nærede hun en forunderlig
ubestemt Følelse — hun var ikke bange for hende,
men paa den anden Side heller ikke overdreven
kjærlig eller kjælen mod hende. Dét var hun nu
forresten ikke engang overfor Agafja, skjøndt dét
var den Eneste, hun virkelig holdt af. Agafja var
bestandig om hende. Det var et underligt Syn at
se de To sammen: Agafja — helt klædt i Sort,
med et mørkt Tørklæde bundet om Hovedet og
med sit nu allerede noget magre og som Vox
gjennemsigtige, men bestandig smukke og udtryks-
En adelig Rede. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
