Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•209
XXXVIII.
VarvaraPavlovnas Ankomst havde ikke gjort
Lavretzky glad, og den blev ogsaa en pinlig Begivenhed
for Lisa. Hun var lige kommet ned og havde netop
faaet sagt Godmorgen til sin Moder, da hun hørte
Hovslag udenfor Vinduerne og til sin hemmelige
Skræk saa’ Panschin ride ind i Gaarden. »Han
kommer saa tidlig for at faa bestemt Svar,«
tænkte hun, og tog ikke fejl. . . Panschin
svand-sede først en Tid lang omkring inde i Dagligstuen,
foreslog hende saa at gaa en Tur i Haven, og
forlangte dér af hende, at hun skulde skulde
afgjøre hans Skæbne. Hun tog Mod til sig og
erklærede, at hun kunde ikke blive hans Kone.
Han stod og vendte Siden til hende, havde trukket
Hatten ned i Øjnene, og hørte paa hende ; da hun
tav, spurgte han høfligt, men dog i en anden Tone
end før: om dét var hendes sidste Ord, og om
han havde givet hende nogensomhelst Grund til
saadan at skitte Sind. Derefter pressede han
Haanden op for Øjnene, udstødte et kort, stakaandet
Suk, og tog saa hurtigt Haanden ned igjen.
— Jeg vilde ikke gaa den slagne Vej, sagde
han i en dump Tone: — jeg vilde vælge mig en
Livsledsagerske efter mit Hjerte 1 Men . . . det maa vel
nu engang ikke have været mig forundt saadan 1 Lev
vel, Du min Drøm!–Og han bukkede dybt for
Lisa, og gik op i Huset.
Hun havde troet, at han straks vilde ride bort;
men han gik ind i Kabinettet til Marja Dmitrievna,
og blev der næsten en Time. Da han omsider gik,
sagde han til Lisa: — Votre mere vous appelle;
En adelig Rede. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
