Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
XXXIX.
Marja Dmitrievna blev meget forfærdet, da man
kom og meldte Varvara Pavlovna Lavretzky: hun
vidste ikke engang rigtig, om hun skulde tage
imod hende. — hun var bange for at støde Fedor
Ivanitsch for Hovedet. Tilsidst sejrede dog hendes
Nysgjerrighed. »Hvad vil det sige? tænkte hun: —
hun er jo dog i Familie med mig;« og hun satte
sig i en Lænestol og sagde til Tjeneren: »bed den
Dame komme indl« Et Par Minuter efter gik
Døren op; Varvara Pavlovna kom hurtigt og næsten
lydløst hen til hende, og før Marja Dmitrievna kunde
faa Tid til at rejse sig., havde hun bøjet sig for
hende, saa hun næsten knælede ned.
— Jeg takker Dem, kjære Tante, sagde hun,
dæmpet og bevæget og paa Russisk: — inderlig
Tak! jeg havde ikke ventet, De vilde være saa
overbærende imod mig; De er god som en Engel!
Da Varvara Pavlovna havde sagt dét, greb hun
pludselig Marja Dmitrievnas Haand, trykkede den
blidt mellem sine lys-lilla Jouvinske Hansker, og
førte den ærbødigt op til sine fulde, rosenrøde Læber.
Marja Dmitrievna blev aldeles forvirret, da hun saa’
den smukke, elegant klædte Kvinde næsten for sine
Fødder; hun vidste ikke, hvad hun skulde gjøre:
hun vilde trække Haanden til sig, vilde bede Damen
tage Plads, vilde sige hende noget Forbindligt . . .
og rejste sig tilsidst selv op, og kyssede Varvara
Pavlovna paa hendes blanke, parfumerede Pande.
Varvara Pavlovna blev formelig ude af sig selv af
Henrykkelse over det Kys.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
