Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•222
kommet meget hos os i den Tid, han har været
her. Jeg har ogsaa bedt ham til iaften ... og jeg
haaber, han kommer! tilføjede Marja Dmitrievna
med et lille Suk, og smilte bittert.
Lisa forstod, hvad det Smil betød; men det
gjorde slet ikke Indtryk paa hende.
— Og han er ung? gjentog Varvara Pavlovna,
og lod igjen Fingrene løbe hen over Tangenterne.
— Otteogtyve Aar ... og har et overordenlig
indtagende Ydre. Aa . . . un jeune homme accompli,
forsikrer jeg Dem!
— Et Mønster paa en ung Mand, tør man nok
sige! bemærkede Gedeonovsky.
Varvara Pavlovna intonerede straks en brusende
Strauszisk Vals, der begyndte med en saa betagende
og stormende Trille, saa Gedeonovsky endog fo’r
sammen; midt i Valsen slog hun imidlertid pludselig
over i et smægtende melankolsk Motiv, og sluttede
med Arien »Fra poco« af »Lucia« . . . det var
faldet hende ind, at lystig Musik passede ikke
rigtigt for hendes Situation. Arien af »Lucia«, der
blev foredraget med behørigt Eftertryk paa de
rørende Steder, skaffede Marja Dmitrievna en
uendelig Portion Sindsbevægelse.
— Hvor det er sjælfuldt! hviskede hun til
Gedeonovsky.
— En Sylfide 1 gjentog Gedeonovsky, og saa’
andægtigt op i Loftet.
Man skulde til at spise til Middag. Da Suppen
allerede var rettet an, kom Marfa Timofejevna ned.
Hun behandlede Varvara Pavlovna meget tørt,
svarede kun med Enstavelsesord paa alle hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
