Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XL
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•228
hun, og vendte sig om til Panschin: — skal vi
synge en Duet? Kan De Son geloso, eller La ei
darem, eller Mira la bianca luna?
— Jeg har kunnet Mira la bianca luna engang,
svarede han: — men det er længe siden; jeg
har vist glemt den.
— Det siger Ingenting, vi kan jo først gaa den
en Gang igjennem for os selv. Tillader De?
Varvara Pavlovna satte sig til Klaveret.
Panschin blev staande ved Siden af hende. De nynnede
først Duetten igjennem, og Varvara Pavlovna rettede
ham af og til; saa sang de højt og gjentog to
Gange Mira la bianca lu . . . u . . . una. Varvara
Pavlovnas Stemme havde mistet sin Friskhed; men
hun forstod at bruge den paa en meget virkningsfuld
Maade. Panschin var i Begyndelsen ængstelig og
intonerede falsk, men han kom hurtigt i Aande, og
selv om han ikke sang fejlfrit, saa trak han dog paa
Skuldrene og vuggede med Overkroppen og strakte
nu og da Armene ud aldeles som en professionel
Sanger. Varvara Pavlovna foredrog endnu et Par
Piecer af Thaiberg og »reciterede« koket en fransk
Ariette. Marja Dmitrievna vidste hverken ud eller
ind længer, hvordan hun skulde udtrykke sin
Beundring ; hun havde flere Gange været lige paa
Nippet til at sende Bud efter Lisa. Gedeonovsky
kunde heller ikke finde Ord for sin Begejstring og
indskrænkede sig til at ryste paa Hovedet — men
kom pludselig og uvilkaarlig til at gabe og fik
kun med Nød og neppe Tid til at holde Haanden
op for Munden. Varvara Pavlovna havde lagt
Mærke til hans Gaben; hun vendte hurtigt Ryggen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
