Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XLV - Epilog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•267
Lavretzky tilbragte Vinteren i Moskva. Om
Foraaret fik han at vide, at Lisa havde taget
Sløret i det B.....ske Kloster, i en af
Ruslands mest afsides liggende Egne.
Epilog.
Der var gaaet otte Aar. Det var atter
Foraar . . . Dog! først vil vi med et Par Ord fortælle,
hvad der var blevet af Mikalevitsch, Panschin og
Mme. Lavretzky — og saa skilles fra dem.
Efter at have flakket længe om havde Mikalevitsch
endelig fundet sit rette Kald: han fik Ansættelse som
første Inspektør paa en
Regerings-Opdragelsesanstalt. Han er meget tilfreds med sin Skæbne og
bliver baaret paa Hænderne af Disciplene, der nu
og da gjør sig lidt lystige over ham. . . Panschin er
rykket et godt Stykke op ad Forfremmelsernes
Trappestige og har Udsigt til en Direktørpost;
naar han gaar, holder han sig en Smule kroget:
rimeligvis trykker det Vladimirskors, han har om
Halsen, ham nedad. Embedsmanden har hos ham
aldeles afgjort taget Luven fra Kunstneren; hans
endnu bestandig ungdommelige Ansigt er blevet
gult, hans Haar temmeligt tyndt, han synger ikke
mere og tegner heller ikke, men sysler dog i Smug
med Literaturen: han har skrevet et lille Lystspil,
i Genre med de franske »proverbes«, — og da
nuomstunder enhver Skribent absolut skal »tegne«
Noget eller Nogen, saa har han ogsaa i sit Opus
»tegnet« en Kokette, og læser nu og da sit Værk
op for et Par Veninder. Han har aldrig været
gift, skjøndt der flere Gange har tilbudt sig for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
