Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Epilog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
275
De unge Mennesker hørte paa ham med
venlig, om end en Smule spottende Ærbødighed
— aldeles, som om en Lærer havde holdt en
Forelæsning for dem, — og fo’r saa Hver til sin
Side og ind paa Plænen. De Fire af dem stillede
sig hver ved sit Træ, En tog Plads i Midten, — og
Legen begyndte.
Imidlertid gik Lavretzky igjen op i Huset,
gik ind i Spisestuen, traadte hen til Klaveret, og
rørte ved en af Tangenterne: der lød en spæd,
men ren Tone, som vakte en stille Gjenklang i
hans Hjerte: det var den første Tone af hin
begejstrende Melodi, hvormed for mange Aar siden,
i hin lykkelige Nat, Lemm — Lemm, som nu var
død — havde sat ham i saadan en Extase! , .
Derefter gik han ind i Dagligstuen, og blev
længe derinde: i denne Stue, hvor han saa tidt
havde set Lisa, traadte hendes Billede mere levende
frem for hans Sjæl; det var ham, som om han
rundt omkring fornam Spor af hendes Nærværelse.
Men Sorgen over hende var tung og smertefuld:
den havde ikke den Fred ved sig, som det giver
at tænke paa en Afdød. Lisa levede endnu, men
langt herfra, paa et ukjendt Stedl Han tænkte paa
hende, og kunde ikke gjenkjende den unge Pige,
han engang havde elsket, i hint utydelige
Taage-billed i Nonneklæder, som dukkede frem af
Viraks-skyer. Han vilde ikke have kunnet kjende sig selv
igjen, dersom han havde set sig saadan, som han
nu i Tankerne saa’ hende. I Løbet af de otte
Aar var der kommet i hans Liv et Vendepunkt,
hint Vendepunkt, som Mange ikke oplever, men
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
