Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Epilog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Livet skal først til at begynde for Eder, og det vil
falde lettere for Eder, end for os; I vil ikke,
saadan som vi har maattet, behøve at bryde Eder
Vej, at kæmpe, styrte omkuld og atter rejse Eder.
og stadig i lutter Taage og Mørke; vi
ængstedes for, at vi skulde gaa til Grunde — og hvor
mange af Vore er ikke gaaet tilgrunde! — men I
maa lægge Haand paa Værket, I maa arbejde,
— og vore, Eders Forløberes, Velsignelser og gode
Ønsker skal ledsage Eder! . . . J e g har, efter denne
Dag, efter alle disse Indtryk, kun tilbage at sende
Eder min sidste Hilsen —- og om end med Sorg,
saa dog uden skjult Misundelse, uden nogen uvillig
Bagtanke, med Udsigt til den sidste Afslutning og
for den Guds Aasyn, som venter mig, at udbryde:
Velkommen, ensomme Alderdom! Rind mod den
sidste Time, unyttige Liv!«
Han rejste sig, og gik stille sin Vej.
Ingen havde lagt Mærke til ham, Ingen standsede
ham; endnu højere lød omme bag de store
Lindetræers tætte Væg den lystige Jublen. Han steg
op i Tarantaszen, og sagde til Kusken, at han
skulde kjøre hjem, men at han behøvede ikke at
anstrenge Hestene.
»Naa, og Slutningen?« vil maaske den
utilfredsstillede Læser spørge. — »Hvad blev der saa senere
af Lavretzky . . og af Lisa?« — Men hvad skal man
fortælle om Mennesker, som allerede er gaaet bort,
om ikke fra Livet, saa dog fra Verdens Skueplads?
Og hvorfor vende tilbage til dem? . . . Lavretzky
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
