- Project Runeberg -  Holland : rejseindtryck og studier /
31

(1891) [MARC] Author: Alfred Ipsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Amsterdam - I Nutiden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ved Jorden, danner Adgang saa vel til Stuen som til Etagerne.
I Forhold til Indretningen i andre Lande, synes hele denne
Bygningsmaade meget primitiv. Som bekendt har den
tidligere været almindelig og ogsaa været i Brug hos os,
men, medens man andre Steder er kommet bort fra den,
ei Amsterdam ved sin begrænsede Grundflade og sin
sammentrængte Bygningsart blevet nødt til at bibeholde den.

En anden Ejendommelighed ved det amsterdamske
Bygningsvæsen er det, at alle Husene ere skæve. Nogle helde
til en Side, andre til en anden. De Huse, som staa lige, ere
snart talte. Dette er en ganske naturlig Følge af, at Byen
er bygget paa Pæle; Grundens ulige Synkning har naturlig
medført disse smaa Afvigelser fra det vandrette. Man kan
iagttage de utroligste Vinkler, undertiden ser det ud, som om
Husene var paa Vej til at styrte sig paa Hovedet i Kanalerne;
men erfaringsmæssig blive de staaende, og Hollænderne bo
lige saa trygt i dem, som vi i vore lige Huse. Ogsaa i den
indre Indretning kommer denne Skævhed selvfølgelig igen.
Jeg har boet paa et Hotel, hvor Gulvet var saa skraat, at
jeg frygtede for at alt skulde rutsche sammen i et Hjørne,
naar de tungtlastede Vogne drønede forbi nedenfor paa Gaden.
Symmetri er da den sidste Egenskab, man maa vente at finde
i Amsterdam, alt er saa uregelmæssigt, saa vindt og skævt
som muligt.

Naar man lader sit Blik løbe langs ned med Gadernes
Husrækker, eller man stanser paa en af de aabne Pladser
for at tage Bygningerne i Øjesyn, bliver man uvilkaarlig
slaaet af det ejendommelige og fremmedartede, som viser sig
ogsaa her. Husene i samme Gade ere i Reglen af højst
forskellig Størrelse og Form: Smaa, lave Treetageshuse ligge lige
ved Siden af høje Femetages. Det ene synes ikke i mindste
Maade at bekymre sig om det andet eller at komme det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:51:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aiholland/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free