- Project Runeberg -  Holland : rejseindtryck og studier /
201

(1891) [MARC] Author: Alfred Ipsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

med Forberedelserne til deres Ofring, hørte de ogsaa efter,
eller saa i al Fald ud, som om de muligvis nok hørte efter.

Nu nærmede den første af Kollektørerne sig det Sted,
hvor jeg stod. Jeg tænkte mig, at jeg maaske som staaende
Tilhører vilde gaa Ram forbi; men da jeg saa paa de
otn-staaende, var de begyndt at rode i Lommerne. Der var da
ikke andet for end Skik følge. Lidt efter blev den lille sorte
Fløjelspose svinget hen for Næsen af mig, og jeg nedlagde
mit Offer deri. Dermed troede jeg, at det var forbi, og gav
mig igen til at lytte efter Præstens gurglende hollandsk. Men
nu var Nummer to svinget om Hjørnet og styrede lige ned
mod mig. Jeg maatte atter ofre. Jeg vovede i al Fald ikke
noget Forsøg paa at unddrage mig. For sæt at han var
blevet staaende med sin Bambus udpegende mig for hele
Menigheden som en Synder og Tolder. Overfor Nummer tre
havde jeg derimod besluttet at gøre mig haard, hvis han
skulde være saa ubeskeden at praje mig; men da han
virkelig kom, og mit Blik tilfældig traf hans blaafrosne Hænder,
som krampagtig knugede sig om den tykke Ende af Stokken,
blev jeg grebet af Medlidenhed, og lod et Gentsstykke falde
i Posen.

Lidt efter var Prædikenen forbi. Den havde været meget
lang; men jeg tilstaaer, at jeg havde kun hørt den mindste
Del deraf. Det undrede mig ikke, da jeg siden hørte fortælle,
at man paa sine Steder i Holland har maattet anbringe
Opslag i Kirkerne, der forbyde Tobaksrygning, og jeg vil endda
gerne tro, at de Fyre, hvem det er rettet mod, betragte det
som et Indgreb i deres personlige Frihed!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:51:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aiholland/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free