Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Antigone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
Sophokles.
[V. 1235-1260.
Sin Fader, som løb ud. Da vendte Staklens Haand
Sig mod ham selv, og, som han stod, han styrted sig
Paa Brystet i sit Sværd og faldt med Livstegn end
Tilbage i sin Fæstemøs dødsslappe Arm.
Ud af hans Mund, der ralled, sprang et Kildevæld
Af blodigtrøde Stænk paa Pigens blege Kind.
Nu hviler Lig hos Lig i Elskovs Favnetag,
Der glædeløst beredt dem blev i Dødens Bo.
Der hvile de og vidne sammen Arm i Arm,
At Stivsind volder Mennesker den værste Harm.
Eurydike staaer et Øjeblik ligesom forstenet. Pludseligt vender
hun sig om og gaaer tilbage til Slottet. Ternerne følge hende.
G h o r f ø r e r e n (til Buddet).
Hvad mener Du? Hun gik, hun gik tilbage blot
Og svared intet, hverken ondt ejheller godt.
Buddet.
Jeg undres ogsaa selv derved men haaber dog,
At kun hun ej har villet blotte her blandt os
Sin Jammer over Sønnen men gik ind for skjult
Med Ternerne at hulke over Husets Ve,
Thi høj hun er af Sindelag og lydefri.
Chorføreren.
Hvem veed? Slig selsom Taushed ængster mer mit Sind
End Jammerskrig og Klage spildt for Vejr og Vind.
Buddet.
Ja, vi bør se os for, at ej et lønligt Raad
Hun dølge skal i Barm af stum Fortvivlelse.
Kom med til Slottet, kom, thi Du har ganske Ret,
At slig en usædvanlig Taushed ængste kan.
G h o r e t
ved Synet af Kreon, der nærmer sig bærende sin Søns Lig paa begge Arme).
Nu vender vor Drot herhen sine Fjed,
Et sørgeligt Pant har at bære han faaet,
Om siges det tør, ej paa fremmed Fortred
Men paa Synd, som han selv har begaaet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
