Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Landskabet Dahra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
heller ikke Dyrets Kjod. Foden bestaaer alene af Brod
og Gront, om Vinteren tillige af kogte Bonner. Samme
fattige Dragt, samme Tanshed inde iKlostret som ude
paa Marken, samme forstenede Prag af Alvor, Strenghed
og Kulde. Man skulde tro, at denne uafbrudte Mangel
paa Udvexling af Tanker og Folelser nodvendig maatte
fremkalde en vis Slovhed, som pragede sig i det Ådre
og som et aaudeligt Audemad bredte sig over Sjalens
Dyb. Det er ikke Tilfaldet, tvertimod, Tanken groer
under Tansheden, som Blomster under et Glas. —
Der staaer Sorgmod at lase i alle disse Aasyn, Haab-
loshed, Smerte og Fortvivlelse, men ikke Slovhed,
heller ikke Glade, endnu miudre Lykke. Livets Lyst og
Attraa forsvinder her, enhver Mands Navn forsvinder
ogsaa, man betegner sig kun med et Nummer, med et
Forbogstav eller et symbolsk Sprog, som staaer at lase
over Cellen, f. Ex: „Den, som soger Havnen", „Det
brustne Hjerte", „Den, som vandrer i Morke", „Den,
som langes", osv. Familienavnet kjendes ikke mere,
Broder og Soster maa vare glemte fra det Meblik,
man tråder indenfor Klostrets Mure. En gammel
Znav havde byttet sit Gevar med en Bonnebog og
tyet til denne Havn efter Livets Kampe. Fandt han,
hvad han sogte derinde? — Det veed kun Gud og
han, men der behover heller ingen Anden at vide det.
Knn een af Muukene dannede en Undtagelse fra
de øvrige, en hoi, kampestor Skikkelse, hvis sorte
Haar og Skag gjorde de furede Kinder endnu blegere.
Han betragtede de Fremmede, som denne Dag besogte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
