Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Magdeburgs stapelfret. 355
utilstrækkelig indsigt, dermed bortfaldt den territoriale handelspolitiks
berettigelse; her kunde den gamle politik vel mildnes, men den maatte
bevares, til de forhold, der havde skabt den, forandredes.
323. Vender man sig til Elblinien og Magdeburg, ser man, at
denne bys bestræbelser ganske ligesom Frankfurts og Stettins er rettede
mod at bevare kommissionen og speditionen. I hvilken grad denne sag
var af betydning for de magdeburgske købmænd, ses bedst af den strid,
der derom opstod mellem dem og de magdeburgske skippere.
I overensstemmelse med traktaten af 1538 modtog de magdeburgske
købmænd som faktorer for Hamburgerne disses varer, solgte dem som
kommissionærer eller sendte dem vel ogsaa videre, i hvilket sidste til-
fælde der var at svare et oplagsgebyr af varerne; maaske var den
provision, de heraf beregnede sig, i begge tilfælde den samme. Indtil
1631 havde de magdeburgske skippere nøjedes med fragtbesørgelsen ;
dog havde de tillige som alle magdeburgske borgere ret til at drive
egenhandel i korn. I den opløsningstid, som efter 1631 indtraadte i
den magdeburgske handels historie, forandredes dette. Enkelte kapital-
kraftigere købmænd anskaffede sig skibe, ikke blot for paa dem at for-
sende deres egne varer, men, idet de lod sig optage ogsaa i skipper-
lavet, benyttede de dem tillige til fragtbesørgelse for andre. Blandt de
egentlige skippere, hvis erhverv i det hele krævede ret stor kapital,
fandt de efterlignere. Og disse købmandsskippere drev nu ikke blot
egenhandel ogsaa med stykgods, men overtog tillige spedition af Ham-
burgervarer til Leipzig og omvendt; mod et formentlig ringere spedi-
tionsgebyr sparedes paa denne maade oplagsgebyr og faktorprovision.
Naturligvis maatte dette berede hovedmassen af de magdeburgske køb-
mænd en ødelæggende konkurence, og fra 1649 var striden staaende;
en kurfyrstelig resolution af 1684 14. febr., der forbød skipperne at be-
skæftige sig med ,kommissioner og faktorier", havde kun forsaavidt
virkning, som den bevægede de fire store handelshuse, der paa engang
drev skipper- og købmandsforretning, til at love, at de mod at bibeholde
deres fulde ret til egenhandel vilde afholde sig fra faktoreren af frem-
mede varer og overlade dette til de andre købmænd, for at disse
kunde tjene deres provision — man ser, at dette var stridens kerne-
punkt.
324. En saadan resolution kunde naturligvis ikke standse den naturlige
bevægelse, der var i færd med at trænge Magdeburg tilbage til væ-
sentligst at være en speditionsplads. De blandede skipper- og køb-
mandsforretninger fortsatte deres virksomhed; i 1705 afgjorde en kongelig
kommission sagen saaledes, at en skipper vel’maatte drive egenhandel med
stykgods, men at han dertil skulde benytte en købmand som faktor,
mod at denne kun beregnede ham den halve provision af, hvad han
beregnede fremmede kommittenter”. Selv denne afgørelse, der søgte at
ordne skippernes egenhandel i lighed med, hvad der gjaldt fremmedes,
var virkningsløs, og det saa meget mere som en overappellationsrets-
! Schmoller JGVV 11, 34—43.
?2 Schmoller I. c. 39, bemærker herom: Die Entscheidung war nicht ganz klar, denn das Fak-
toriren konnte sich nur auf fremde Giter, nicht auf eigene beziehen. (!)
23"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
