Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slottet mange Gange! — — Det var en løjerli’
Mand! en prægti’ Mand for Resten! men gal,
sa’e di.
— Saa—aa?
— Ja, men en klog Mand, det var han!
han rejste jo hele Verden rundt og ku’ tale med
alle di Kabylere, der er til! — — Hæ, hæ! jeg
husker saamen engang a* — — Men vil Di dog
ikke sidde, Hr. Weis? værs’arti’ og ta’ Plads, der
er en Stol, værs’arti’!
Og Manden lagde mildt sin Haand paa mit
Bryst og trykkede mig ned paa Stolen. — A’ Di
dov er en Søn a’ den gamle Weis! gentog han
hjærtegreben og »aede« min venstre Skulder.
Jeg saa’ ned paa hans Haand. Den midterste
Finger var sat af lidt nedenfor første Led. og
Stumpen stak frem som en vissen, smussig, rød
Kødklump. Og Neglene paa de andre Fingre var
grønne og uklare og laa i ophøjede Bukler som
Kløeme paa en Hund.
Men jeg havde fast besluttet at se, hvor vidt
han vilde gaa med sine Manipulationer, hvorfor
jeg lod ham »ae« løs.
— Og talte De nogensinde med Greven?
spurgte jeg interesseret.
— Ork, mange Gange! knejsede Bømler —
mangfoldi’e Gange, Hr. Weis! - — Jeg har spist
Frokost med ham!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
