Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg traf ofte paa Graveren og talte med ham.
Men mest talte jeg dog med hans lille seks Aaro
Søn, hvis Fortrolighed jeg havde vundet.
Faderen gik og skuflede Gangene og rev dem
og kørte det nedfaldne Løv og de visne Kranse i
Bunke bag Materialskuret
Undertiden sad han ogsaa paa en fladtliggende
Gravsten og spiste sin Frokost.
Eller han stod nede i en halvfærdig Grav og
hev Jord op med Hatten bag af Nakken og
fløjtende Melodien til:
Bag grønklædte Bakke sad Hjalmar og græd –-
Sønnen morede sig gæme med at hoppe
afsted paa ét Ben og sparke til Stene og
Jordklumper. Dette kaldte han at »fimse«.
Jeg har - ogsaa set ham lægge den ene Arm
omkring et Træ, eller lade Pegefingeren glide
langs Tremmerne paa et Gravgelænder og saa gaa
rundt og rundt i en Uendelighed, idet han dinglede
med Hovedet og sang af fuld Hals.
De første Gange jeg talte til ham, stod han
med nedslagne Øjne og fortærede i vanvittig
Selvopgivelse Neglene paa sin højre Haand. Men efter
at jeg flere Dage i Træk havde trakteret ham med
raa Chokolade, lagde han Genertheden til Side og
fattede Tillid til mig.
— ’Dav, Weis! sagde han og beholdt Huen paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
