Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Drivert af en Portner kunde faa i Sinde at stikke
Hovedet ud af sit Glughul! men nej! — Ring dog,
Menneske! sagde jeg — ring dog!–men jeg
ringede ikke. — Du vil ganske bestemt faa et
Afslag! sagde jeg — ganske bestemt! og det er i
det hele taget i højeste Grad latterligt, at Du
— — at Du i det hele taget er gaaet herud!
Og jeg vendte om. Jeg sneg mig langs
Havemuren for ikke at blive set. Plov var jeg og
fldtet i Munden, som naar man har drukket Mælk.
Mine Støvler knirkede, og jeg listede afsted paa
Tæeme, tror jeg. Jeg elsker ellers knirkende
Støvler, men i dette øjeblik var Lyden mig en
Vederstyggelighed.
Pludselig gør jeg Holdt. Et Vindu bliver
aabnet oppe over mit Hovede, og en Mand raaber
hæsblæsende og stakaandet som efter et Løb:
— To Kanoner, hører De! gi’ mig to Kanoner
og en Krumsabel i en Part — — —
Saa lød der Tummel og Skrig som af
Slags-maal, og Vinduet smækkedes haardt til igen.
Men jeg stod dernede og følte en endnu større
Længsel efter at komme indenfor. Og dog gik
jeg bort, ind mod Byen.
Klokken var otte. Jeg vendte atter om og
gik ud ad Landet til, vendte igen og gik samme
Vej tilbage ind i Kirkeskoven, hvor man havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
