Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det. — - Weber laa der endnu i samme Stilling!
Jeg havde faaet fat i hans ene Ben oppe ved
Laaret og gav mig til at kilde ham.
— Du er Saten til Ka’l! sagde jeg og fingrede
op efter hans Ansigt. Min Haand kom til at
ligge tværs over hans ene Kind. — — Den var
kold, og Huden var at føle paa som Pergament,
haard og tør. — Weber! hviskede jeg, og det
isnede igennem mig fra Nakken og nedefter —
Weber dog!
Jeg greb fat i hans Arm, der hang ud over
Bordkanten. Fingrene var stive og kolde. — —
Jeg løb hen til Døren.
— Luk op! sagde jeg hurtig — luk op! for
Himlens Skyld! Weber maa være syg! han ligger
henne paa Bordet uden at røre sig! I maa lukke
op, hører I!
— Godt, meget godt! hørte jeg Svendsen
sige — men vi er da gudskelov ikke født igaar,
lille Nikkelaj!
— Jamen Du gode Gud! jamen Du gode
Gud! mumlede jeg uvilkaarlig og gav mig til at
dunke paa Døren.–Men nu begyndte Volquartz
med stor Patos at holde den Tale, som vi havde
lavet sammen henne paa Kaféen.
Da kom jeg pludselig til at huske paa Døren,
der førte ind til Værtindens Lejlighed. — — Jeg
skyndte mig hen og drejede paa Laasen, og Døren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
