Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
sagt det. Han tok sig snart og sagde undvikende,
at det var så litet han kunne synge. Men
moderen mente, det lot ikke så, når han sat alene.
Arne gav efter og gikk. Han havde ikke sett
Eli, siden den dag han hjalp til at bere henne opp;
han følte at hun nu måtte vere meget forandret,
og det gjorde ham likesom litt rædd. Men da han
sakte åpnede døren og trodte inn, var det
stumende mørkt i verelset og han så ingen. Han
stansede ved døren: „hvem er det?" spurte EU
klart og sakte. „Det er Arne Kampen," svarte
han varsomt for at ordene skulde falle blødt. „Det
var snildt du kom." — „Hvorledes står det til
med dig EU?" — „Takk, nu er det bedre."
„Du får sette dig ned, Arne," sagde hun en
stund efter, og Arne følte sig fremover til en stol,
som stod ved sængefoten. „Det var så godt at
høre dig synge, du må synge litt for mig heroppe."
— „Bare jeg kunne noget som passede her." Der
blev stilt en stund, da sagde hun: „syng en
salme," og det gjorde han, det var noget av en
kon-firmasjonssalme. Da han sluttede hørte han at hun
gret, og derfor torde han ikke synge mere; men om litt
sagde hun: „syng en sådan en til," og han sang en til,
næmhg den som almindeUgst brukes på
kirkegulvet. „Hvormange ting jeg har tenkt på, medens
jeg har Ugget her," sagde Eli. Han visste intet
at svare og sat og hørte henne gråte stiUe
der-inne i mørket. Et ur kakkede borte på veggen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
