- Project Runeberg -  Dansk Skuespilkunst. Portrætstudier /
295

(1880) [MARC] Author: Edvard Brandes With: Carl Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ludvig piiister.

295

og uden at lægge en Tøddel ind i Ordene, som ikke, hvis man
saa’ skarpt til, var der i Forvejen. Han holdt sig strængt til
Teksten, men bearbejdede med sit Genis hele Magt Repliken,
og atter her var hans Løsen: bestandig Forandring og Vekslen.
Det Virkemiddel han anvendte var de smaa Nuancer.
Jeg forestiller mig, at Phister indstuderede én af Henriks
Repliker saaledes, at han først tog den helt som Stof og
lærte sig den saa sikkert udenad, at han kunde fremsige
den, opremse den med rivende Hurtighed. Nu var Materialet
der. Saa undersøgte han uvilkaarligt hvert enkelt Ord, om
det havde noget Komisk eller Særeget i sin Lyd for at
fremhæve dette, undertiden vilde det vel og falde ham ind
ved en uregelmæssig Udtale at skabe en saadan komisk
Virkning. Saaledes sagde han gærne i Henrik og Pernille
»Vomitif« — eller udtalte som Scapin Ordet »maaske« som
»maaske« (den samme Betoning brugte iøvrigt ogsaa Vinter
i Eventyret i Rosenborghave, hvorfor Phister deler den Ære
med Heiberg at være Fader til de saakaldte Mäaskebørn).
Vare Ordene saaledes undersøgte, akcentuerede og pointerede
han dem i det Uendelige, det vil sige, han forandrede
hvert Sekund sin Stemme og betonede hvert Ord forskelligt
fra det foregaaende, men forenede saa atter de forskellige
Lyde, idet han udtalte dem efter hverandre med en
Hastighed, der sammensmeltede dem. Man tænke paa det Utal
af brogede Farver, der ved Malerens Kunst tilsammen
udgøre et harmonisk Lyshele i et Maleri. Endelig lagde
han saa afgørende Vægt paa Efterligningen af den
almindelige Tale, idet han i denne rivende Ordstrøm trak
Aande og standsede ved det Ord alene, som var det
vigtigste i Sætningen. Det var en meget skarp kadenceret

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:38:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedanskue/0301.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free