Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET NITTENDE AARH UND HEDE
som det kaldte en Gave til Britannien af Guds Naade.
»Havets Dronning« tiltog sig Ret til ved sine
Orlogsmænd at undersøge alle Handelsskibe, som sejlede
paa franske Havne, for at hindre dem i at tilføre
Fjenden Kontrabande. Disse Visitationer dreves hyppig
med stort Overmod og Vilkaarlighed. Tidligere havde
man ved Kontrabande kun forstaaet Krudt, Kugler
og Vaaben, nu inddrog England under dette Begreb
ogsaa Levnedsmidler. For at skærme nordiske
Handelsskibe mod Vold og Uret lod den dansk-norske
og den svenske Regering sine Handelsskibe ledsage
af en Orlogsmand. Dette førte imidlertid kun til
skarpere Sammenstød, og Danmark mente at maatte
gaa ind paa Englands Fordring om at opgive
Kon-voyeringen. Umiddelbart efter at have sluttet denne
Overenskomst, og stik imod den, blev den danske
Regering af Rusland truet til paa ny at gaa ind i et
væbnet Neutralitetsforbund, et Skridt, der kun kunde
fremkalde Krig med England.
Allerede i de første Dage af Januar 1801 gik
der i Helsingør et Rygte om, at en stor engelsk
Flaade var set paa Højden af Skagen. Det viste sig
at være forhastet, men den 13. Februar kunde de
kjøbenhavnske Tidender, Datidens Berlingske Avis, i
et Brev fra London af 30. Januar give den
Meddelelse, at en talrig Flaade, saa snart Vejret tillod
det, skulde afgaa til Østersøen. Dog haabede man, at
den gjaldt Rusland, og at det ikke vilde komme til
Brud med Danmark-Norge og Sverige.
Hos os deltes sikkert dette Haab. I 80 Aar
havde Landene haft Fred. Om end Kampene i
Middelhavet, mod de engelske Kapere og særlig Fregatten
»Frejas« Kamp mod Overmagten i Juli 1800 havde vist,
at de dansk-norske Søfolk ikke var komne ud af de
gamle Vaner fra Niels Juels og Tordenskjolds Dage,
valdet dog med blandede Følelser, at man hørte om
de store Udrustninger, som foregik i de engelske
Havne, hvordan der arbejdedes Nat og Dag for at
blive færdig, og at Sejrherren fra Abukir og mange
andre Søslag, Lord Nelson, blev udnævnt til
Næstkommanderende under Sir Hyde Parker.
Siden Aar 1700 havde Kjøbenhavn ikke været
truet af nogen Fjende; Byens Værn, der saavel mod
Land- som mod Søsiden var i høj Grad forsømt,
stammede mest fra Christian V’sTid. Derfor hørte man
med nogen Tilfredshed, da Budskabet kom om den
engelske Flaades Afgang fra Yarmouth den 12. Marts,
at den havde saa faa Soldater om Bord, at der ikke
kunde være Tale om en Belejring eller Beskydning
af Byen fra Landsiden. Det gjaldt derfor at sikre
den mod et Bombardement fra Søen. Den engelske
Flaade talte ikke mindre end 20 Linjeskibe, 4
Fregatter, 4 Korvetter og 8 Bombardérskibe samt 21
Brigger og Skonnerter — i alt 53 Sejlere.
Regeringen selv gjorde sig næppe nogen
Forhaabning om, at det gamle Kronborg skulde kunne hindre
Flaadens Sejlads ind i Sundet. Rigtignok var Sverige
vor Forbundsfælle som Deltager i den væbnede
Neutralitet; men den danske Regering havde ikke
opmuntret den svenske til at lægge Batterier ved
Helsingborg, og den svenske Flaade kunde ligesaa lidt
som den russiske ventes at komme os til Hjælp før
længere hen paa Foraaret.
Danmark var altsaa, som sædvanlig, henvist til
at hjælpe sig selv. Og med frejdigt Mod tog man
fat. En Del ældre, ti! Dels udrangerede Orlogsskibe
haledes ud af Flaadens Leje og »svinebandtes« d. e.
fortøjedes med 4 Ankre, saa de laa fast og
ubevægeligt, Øst for Revshalegrunden i en Bue fra Trekroner
og Syd efter, altsaa hvor nu Søforterne er anlagte.
Ogsaa Indsejlingen til Indrerheden spærredes paa
denne Maade. Mandskab havde man, paa Grund af at det
var saa tidligt paa Aaret, ikke meget af, og
Trommen gik derfor for at hverve Frivillige til Blokskibenes
Bemanding Alene i Kjøbenhavn meldte der sig straks
1000 Mand, Matroser, Haandværkere, Fiskere og
Bønderkarle — mange, som aldrig havde været om
Bord i et Skib før. aldrig set, end sige skudt med
en Kanon
Og disse uøvede, sammenbragte Folk, som naaede
at faa en eller et Par Dages Undervisning i at lade
en Kanon, sigte og brænde paa — og kommanderede
af ukendte Officerer, af hvilke de fleste aldrig havde
været i Batalje før, ofte ganske unge og uerfarne
Mænd — skulde nu slaas paa Livet med Tidens
navnkundigste Admiral, berømt for sin Dristighed,
sin Udholdenhed, sin Haardhed og Dødsforagt — og
med hans gamle uddannede, sammenarbejdede og
sejrsvante Søfolk.
Mens vore Folk halede og varpede og fik en
Smule Begreb om at bevæge sig om Bord i et Skib,
var den engelske Flaade løbet ind i Kattegat. Den
21. Marts saa’ man fra Helsingørs Kirketaarne 7
Sejlere under Kullen; snart dukkede der en Mængde
store Skibe op i Horisonten Nord paa, snart
forsvandt de igen under Krysningen. Thi Vinden stod
sydlig og opholdt Fjenden i mer end en Uge.
Endelig den 28. Marts ankrede den mægtige Flaade Nord
for Lappegrunden
Der var ikke udstedt nogen egentlig Krigserklæring.
Over-Admiralen havde Ordre til især at rette sit
Angreb mod Rusland og Sverige; han havde derfor
haft i Sinde at gaa gennem Store Belt, men var i
sidste Øjeblik bleven omstemt, dels af den Frygt,
som mange af hans Skibschefer nærede for at løbe
gennem dette den Gang lidet benyttede og kendte
Farvand, dels af Nelson, der altid længtes efter
at slaas.
Fra gammel Tid havde man den Forestilling, at
Kronborg beherskede Indløbet til Sundet. Det havde
været Tilfældet i Frederik II’s Dage, da Dannebroge
vajede saavel her som fra Kärnan i Helsingborg.
Sir Hvde Parker, der i Modsætning til Nelson var
en forsigtig Mand, troede at maatte tage Hensyn til
den stolte Fæstning og lod forespørge hos
Kommandanten, hvorledes denne agtede at forholde sig Han
tilføjede, at det første Skud, der løsnedes mod
Flaaden fra Fæstningen, vilde blive betragtet som
en Krigserklæring fra dansk Side.
Efter at have indhentet Ordre i Kjøbenhavn,
sendte Kommandanten en Officer om Bord til
Over-Admiralen med den Besked, at det første engelske
Skib, som forsøgte at trænge ind i Sundet, vilde
blive skudt i Sænk.
I den uforskammede Tone, som Nelson saa hyppigt
anvender over for sine Modstandere, kalder han i et
Brev til sin Elskerinde, den berygtede Lady Hamilton,
den danske Officer for en ung Spradebasse. Men
det, der opirrede Hs. Herlighed, var den unge
Officers Frejdighed. Han skulde underskrive et Doku-
11 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
