Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET NITTENDE AARHUNDREDE
lil Kende i en Mængde skrækkelig stavede Breve.
Ubegribeligt for os, men betegnende for Tiden er det
at se denne og andre berygtede Skønheder i nært
Venskab med den af alle højagtede, aandrige og som
Menneske udmærkede Jødinde Rahel Levin, senere
gift med Forfatteren Varnhagen v. Ense. Prins Louis
nærede det varmeste og smukkeste Venskab for hende,
hun selv gemte »in tiefverschwiegener Brust« en dyb
Kærlighed til den prøjssiske Alkibiades, hvem hun
kaldte »den menneskeligste af alle Prinser«. Hun
var hans Fortrolige, naar han klagede over den
Kulde, som Pauline — hendes lykkelige Medbejlerske —
viste ham, naar hun lod ham staa uden for sine
Vinduer i Regn og Slud. »Kære Lille!« skrev Prinsen
til hende, »den store
Kraftanvendelse, den
stadige Veksel af
Følelser, fra den
hæf-tigste Sensation, fra
Lykke til Smerte, har
sløvet mig, og mit
Hjerte er øde og dødt.
De har set, hvor
hæf-tig og varm min
Følelse er for Pauline,
og med hvilken
Inderlighed og Ømhed
jeg samtidig elsker
den himmelsk gode
Henriette (en anden
Hjerteveninde af
Prinsen). Dette kan synes
gaadefuldt og
ubegribeligt for mange, og
dog har særlige
Omstændigheder bragt
det med sig, at jeg
ikke har kunnet rive
mig ud af den
Forvikling, og at ingen
af disse to Kvinder,
fulde af Ynde og
Tillokkelser af enhver
Art, elsker det,, som
er virkelig værd at
elskes hos mig, til
Trods for, at min
Elskov, mit Hjerte
omslutter dem begge
saa fuldstændig.«
Rahel optraadte ikke selv som Forfatter, men
har haft stor Betydning for Forstaaelsen af de store
tyske Digtere ved sine Breve og aandrige Samtaler
samt ved sin personlige Paavirkning. Hun og hendes
Veninde Henriette Hertz stod i Forbindelse med alle
Datidens Skønaander og Videnskabsmænd og dannede
længe Midtpunktet for det aandelige Liv i Berlin.
1806 er Tysklands Fornedrelses Aar, men ogsaa
Begyndelsen til en ny og bedre Tid. Kanontordenen
ved Jena rensede Luften for megen Usundhed, den
prøjssiske Alkibiades afsluttede et Liv af tvivlsom
Hæderlighed med en kæk Soldaterdød; der var ingen
Plads længer for antike Drikkelag, men for Mænd
og Handling, Reformerne begyndte, og det unge
Tyskland lod høre fra sig. En ny Aand kom til Orde.
Fichte, der før var bleven ugleset som Frihedsmand,
blev nu kaldt til Berliner Universitetet, og man
trykkede den tidligere forfulgte Fritænker den tyske Fane
i Haanden. Hans berømte »Taler til den tyske
Nation«, som han holdt, medens franske Bajonetter
blinkede udenfor Vinduerne, og medens franske
Trompetfanfarer lød gennem Gaderne, tændte den første
Gnist til den tyske Frihedskrig, som først udbrød
1813, men som fra nu af blev forberedt gennem de
middelalderlige, halvt hemmelige Foreninger,
»Tugend-bund« (Dydsforbundet), og gennem Arndts, »Tysklands
Grundtvig«s Schenckendorffs og Kørners begejstrede
Friheds- og Fædrelandssange.
Samtidig med at
Tyskerne vaagnede til
Bevidsthed om sig
selv som Folk,
begyndte der hos
Nordmændene at vaagne
— ikke national
Bevidsthed, thi de
danske Konger havde
lige fra Frederik II
altid behandlet
Nordmændene som et Rige
og Nordmændene som
et Folk — men
Længsel efter national
Uafhængighed. Det
norske Folk havde i
Aarhundreder vænnet sig
til Foreningen med
Danmark og havde
som Følge af denne
langt flere
Berøringspunkter med det
danske Folk den Gang
end nu. Den
Skildring, som oven for
er givet af dagligt Liv
i danske borgerlige
Huse i Begyndelsen
af Aaarhundredet,
gælder med faa
Undtagelser lige saa godt
om dagligt Liv i
Norge. Kun var alt her
endnu mere
gammeldags og f. Eks. Aarets
Fester i endnu højere Grad præget af det
oprindelige, fælles nordiske end i Danmark. Og til Trods
for den hos enkelte dæmrende Misfornøjelse med
Norges stifmoderlige Behandling, følte Nordmændene
sig vei véd Forbindelsen. Med Bjergfolks sædvanlige
Stolthed over for Slettefolk, saa de ned paa de
Danske, der gik under Fællesbetegnelsen »Jyder«, og
brovtede og pralede med sin egen og sit Lands
Fortrinlighed. »Nordmændene, som øjensynlig var
opfyldte af en meget vidt dreven norsk
Nationalstolthed, synes alligevel aldrig at have følt sig saaret
eller stødt, ved at Norge i saa Henseende opfattedes
og maatte opfattes som et Biland, et Anneks til
Danmark.« Det aandelige Liv pulserede kun svagt i
Norge i Slutningen af forrige Aarhundrede, — man
Fig. 55. Den tyske Filosof J. G. Fichte. Fodt 1762; død 1814.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
