Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET NITTENDE AARHUNDREDE
listiske Lære paa Kristendommens Grundlag: Elsker
hinanden som Brødre, men har i øvrigt intet at
gøre med den efter ham opkaldte Saint-Simonisternes
Sekt. Fourier opførte sin fantasifulde
Samfundsbygning paa Individernes Samarbejde og
Sammenslutning. Da Napoleon var borte, og Landet havde
faaet Fred, da det franske Folk var kommen ud af
sin Gloire-Rus og havde faaet Ro til at beskæftige
sig med andet end Krig, begyndte flere og flere at
tænke over Stillingen, og de fandt snart, at den ikke
svarede til Forventningerne. I den store, stadig
voksende Fabrikarbejder-Befolkning gjorde der sig en
stedse stigende Misfornøjelse og Forbitrelse gældende
mod den herskende Borgerklasse. Og var det kun
de færreste, der blev paavirkede af Saint-Simon og
Fourier, saa var det saa mange des flere, som tog
Lære af Louis Blanc (lui blang). Hvad han sagde
om Retten til Arbejde og om Statens Forpligtelse til
at skaffe Arbejde, det var noget, enhver kunde forstaa.
Arbejderne skulde ikke længer have noget af at rage
Kastanierne ud af Ilden og brænde Fingrene for
Bourgeoisiet. Det var rene og klare
Arbejderspørgs-maal, og for dem var de parisiske Arbejdere rede
til at slaa løs, naar Lejlighed gaves.
Socialismen havde imidlertid ikke biot slaaet Rod i
Frankrig. I Tyskland var socialistiske Ideer blevet
videnskabelig behandlet af Pestalozzi og Fichte, men
deres Arbejder kom ikke ud over
Videnskabsmændenes snævre Kres. Gennem Heine gjorde den store
tyske Læseverden i Trediverne Bekendtskab med den
franske Socialisme. Men mest afgørende var dog
den Virkning, som Opholdet i Paris gjorde paa en
Mængde tyske rejsende Haandværkssvende, der her
gjorde Bekendtskab med den nye Lære ved selve
Kilden, og som senere i deres Hjemland blev dens
varmeste Forkæmpere.
TEKNIK OG VIDENSKAB INDTIL 1848.
Efterhaanden som der opfandtes nye
Arbejdsmaskiner, og Industrien voksede i Mægtighed og
Mangfoldighed, vcksede tillige Dampmaskinens Virkefelt.
Men skulde den ogsaa træde i Samfærdselens Tjeneste
— til Søs og til Lands — saa maatte det store tunge
Maskineri rives løs fra sin faste Grundvold og gøres
bevægeligt, og her viste sig Vanskeligheder, som først
blev overvundne efter mange famlende Forsøg.
Den Tanke at anvende Dampen som Drivkraft i
Skibe og saaledes blive i Stand til at trodse Vind
og Strøm, er lige saa gammel som selve
Dampmaskinen. Een Opfinder forsynede Skibet med et Slags
Svømmefødder, som bevægedes ved Damp og
klappedes sammen, naar de gik forefter, men spiledes
ud, naar de førtes tilbage; en anden benyttede to
Rækker Aarer, som hævedes op af Vandet under den
ene Bevægelse. En tredje pumpede Vand ind i
Skibet og drev det atter agterud ved en Trykpumpe.
Men det Bevægmiddel, som sejrede i Kampen, var
Skovlhjulet. Sejrherren blev Amerikaneren Robert
Ful ton. Den første Damper, han byggede, blev
udført i Frankrig og foretog sin Prøvefart paa Seinen
i 1803. Skønt Sejladsen gik godt, og Skibet
bevægede sig mod Strømmen »saa hurtigt, at en Fodgænger
paa Bredden næppe var i Stand til at følge med«,
lykkedes det dog ikke Fulton at interessere Napoleon
for Sagen, og dermed døde den foreløbig hen i
Frankrig. Fulton tog da tilbage til Amerika for at
forsøge Lykken der. Den 11. August 1807, da
Dampskibet »Clermont« foretog sin Prøvefart paa
Hudsonfloden fra New-York til Albany, kan med
Rette betegnes som Dampskibsfartens Fødselsdag.
Amerikas store Floder blev snart befolkede med
Dampere, som bidrog mægtig til mange Egnes Udvikling.
Men fordi Dampskibene viste sig praktiske paa
Floderne, hvor Sejlskibe havde vanskeligt ved at
manøvrere, var det endnu ikke afgjort, at de kunde
tage Konkurrencen op paa det aabne Vand. Ganske
vist varede det ikke længe, før man hist og her i
Amerika og England lod Dampere gaa i Kystfart.
Men langsomt gik det med Udviklingen. I 1819 fik
Danmark den første Damper. »Caledonia« hed den;
den gik mellem Kjøbenhavn og Kiel. Endnu en halv
Snes Aar efter »Clermont«s Prøvefart ansaas det for
dristigt at sende et Dampskib over Kanalen mellem
England og
Frankrig. Den stærke og
uafbrudte Udvikling,
som senere har
fundet Sted i alle
Landes Dampflaader,
skyldes dels
betydelige Forbedringer
ved
Dampmaskinerne, hvorved det
blev muligt at
udnytte Kullenes
Arbejdskraft langt
bedre, dels Indførelsen
af Skibsskruen i Stedet for Skovlhjulet. Det er
den berømte svensk-amerikanske Ingeniør Ericsson,
som i Fyrrerne praktisk viste Skruens meget store
Fordele.
Naar Dampskibene kom Dampvognene i Forkøbet,
skyldes det biot de langt større tekniske
Vanskeligheder, som var knyttede til de sidstes Konstruktion.
De første Dampvogne var bestemte til at køre paa
Landeveje eller Stenbro; men Maskinerne kunde ikke
i Længden taale de mange Rystelser, som de derved
blev udsatte for. Efter nogle mislykkede Forsøg paa
Landevejskørsel fandt man i England paa at
benytte Dampkraft paa Skinneveje, af hvilke der fandtes
mange i England, navnlig ved Kulminerne. 1804
udførtes Forsøget i Praksis og lykkedes meget godt.
Men højst forunderligt er det, at Dampvognes
Anvendelse paa Skinneveje omtrent en halv Snes Aar
hæmmedes af en indbildt Hindring. Alle Teknikere syntes
paa Forhaand at være overbeviste om, at
Dampvognens — eller Lokomotivets — Hjul paa Grund af
den ringe Gnidning vilde dreje sig rundt paa
Skinnerne uden at komme af Stedet, saa snart den skulde
trække en Vægt, der var værd at tale om. Man
byggede derfor Lokomotiver med Tandhjul, som greb
ind i en Tandstang langs Skinnerne, eller traf andre
kostbare Foranstaltninger. Men selv efter at Forsøg
Fig. 94. JCaledonia«, Danmarks første
Dampskib.
236 124
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
