- Project Runeberg -  Vore bedsteforældre : optegnelser om tilstanden i Danmark og Norge fra 1790-1815 /
294

(1890) [MARC] Author: Kristofer Janson - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

946
satte sig paa bagdelen, og afleverede majoren blidelig
midt i en næpeseng, hvor øieblikkelig publikum
ilede ham til hjælp. Den gamle de Seigneul glemte
sin værdighed, og sprang efter den anden hest,
raabende : »Bella! Beila !« Da dyret hørte sin
herres kjendte røst, blev det roligere, lod sig atter
tøile, og snart mødtes de to venner igjen i tunet,
kommende fra hver sin side, og med en hjertelig
latter over det vel overstandne parforceridt. De
Seigneul klappede sin søn gjentagne gange paa
skuldrene, smilende og med taarer i øinene, førte
bukkende den nye gjæst ind i sit hus, og trykkede
med udsøgt elskværdighed majoren i haanden, tak
kende ham ineget for den udmærkede maade, hvor
paa han havde fremsagt sine satiriske vers. Majo
ren blev først yderlig forbauset ; men da han mær
kede, at dette var en ny maade at se sagen paa,
slog hans skamfuldhed over til den mest üblandede
munterhed, og han fortalte saa længe til alle og
enhver, at det hele spektakel var anlagt af ham
selv, til han tilsidst troede det. Akilles’s laurbær
visnede og blomstrede frem igjen om hans faders
tindinger. Efter at Lammets paatænkte besvimelse
var bleven afbrudt ved synet af hendes mand,
hængende i hestehalen, og hendes sind atter bero
liget ved at se ham liggende uskadt i næpesengen,
havde hun søgt ham i enrum for at knuse ham
med sine blikke. Hun mærkede nok, at synderen
skamfuld gled unda; men hun skulde nok ramme
ham i løbet af aftenen. Hun blev derfor ikke
lidet forbauset, da majoren kjæphøi traadte ind
under hendes øines kanoner og begyndte uden
videre: »Nu, Ambrosia! hvad synes du, gik det
ikke prægtig!«
»Prægtig? er du gal, Liitken! du har jo pro
stitueret os. Mit renommé som digter —«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedstefo/0296.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free