- Project Runeberg -  Fremmed Skuespilkunst. Studier og Portræter /
58

(1881) [MARC] Author: Edvard Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

58

théatre-français .

Alexandre Dumas, er det muligt, at Gymnase ogsaa under
Republiken havde bevaret sit Ry. Men Montigny var
gammel, hans første Skuespillerinde, den geniale og
uforlignelige Desclée, døde tidligt, Vaudevilletheatret kom stærkt
op og splittede Kræfterne. Saaledes fandt den fine
Iscenesættelse ikke blivende Sted paa Gymnase uden derfor
at forflyttes til Théåtre-Français. Og Perrin blev ved at
beflitte sig langt mere paa den glimrende og overfladiske
Udstyrelse, der trækker Folk til Huset, end paa den fine og
besjælede Indstudering.

Han har for ikke længe siden lidt et Nederlag. Det
var ved Moliérejubilæet i forrige Aars Slutning. Perrin
havde valgt Den adelsgale Borger til at højtideligholde
Festen med.. Han vilde opføre den saaledes som den var
bleven spillet for Ludvig den Fjortende med alle de
Operascener og Danse og Balletter, med hele det tyrkiske Optog,
som man plejer at udelade. En stor arkæologisk Lærdom
var udfoldet, man havde møjsommeligt skaffet den originale
Musiktekst til Veje og bearbejdet den, en uhyre Luksus var
udfoldet i Dragter og Udstyr, alene den tyrkiske Ceremoni
kostede Theatret 50,000 Francs. Det skulde være en
Triumf for Perrins Kunstforstand og Smag; men da Aftenen
kom, kedede Publikum sig til Døde. Man havde af lutter
Iver for det Ydre glemt det Indre, Stykket var fejlagtigt
besat og blev daarligt spillet. Moliéres i sig selv lidt
langt-trukne Lystighed druknede ganske i al denne Pragt, og det
viste sig, at Perrin den Gang havde taget fejl, naar han
havde troet at kunne blænde Pariserne med Dekorationens
uægte Glimmer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/befremskue/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free