- Project Runeberg -  Fremmed Skuespilkunst. Studier og Portræter /
233

(1881) [MARC] Author: Edvard Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bressant.

233

vovede hans Øje sig i hvert Fald ikke. Først naar han
havde forrettet denne aftenlige Inspektion, som jeg mange
Gange har været Vidne til, tog han fat paa sin Rolle, dog
kunde det undertiden hændes, at Efterforskningen afbrødes
ved et svagt Smil, et lyst Blink i Øjet, som meldte
Tilskueren, at Bressant var stødt paa en Bekendt. Det undrede
mig bestandig meget, at en saa overordentlig impertinent
Fremgangsmaade mod Publikum tilgaves ham. Men hint
Smil om Munden, hint Blink i Øjet var det ogsaa, som
lyste over hans Spil. Han besad et Skælmeri, der næsten
var friskt, og en Lystighed, der næsten var en Drengs, og
hvor han kunde benytte dette i sine Roller, var han paa
sin Kunsts Højde. Da smeltede den adelige og den borgerlige
Side af hans Natur sammen, man mærkede, at den Skikkelse,
han fremstillede, ikke var uden Hjærte, ikke helt var gaaet
op i tom Livsnydelse.

Han var fortrinlig som Hr. Poiriers Svigersøn, just saa
hovmodig og impertinent som Marquis’en maa være for at
Poiriers Adfærd skal blive forklarlig. Det faldt ikke et Øjeblik
Bressant ind at tvivle paa sin Ret til at behandle
Kræmmeren efter sit Forgodtbefindende, saa overbevist var han om
at have bevist ham en stor Ære ved at ægte hans Datter
og bortødsle hans Millioner. For Bressant var Poirier en
Kreditor, og Kreditorer betragtede Marquis’en som Væsener,
man intetsomhelst Hensyn skyldte. Overfor Poirier var de
Presles næsten saa hensynsløs uforskammet, som Don Juan
overfor Hr. Dimanche. Da senere hen Marquis’en viser sig
som en Mand med Hjærtet paa rette Sted og lærer atsætte Pris
paa sin unge Hustrus beskedne Kærlighed, tog Bressant ogsaa
denne heldige Skæbne (bonne fortune), der tilfaldt ham gennem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/befremskue/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free