Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
Den llugsburgfle Konfessions Apologi. Art. 12. (Konf. 24.)
det nye Testament Madens Forjettelse, som er fsjet til Det nye
Testaments Forjettelse er Forjettelscn om Syndernes Forladelse, som denne
Text udsiger: „Dette er mit Legeme, som gives sor eder; dette er det nye
Testaments Kalk i mit Blod, som udgydes for eder til Syndernes Forladelse"
er ligesom et Billede af Ordet eller et Segl, som Paulus kalder det sAom
4, :det den holder os Forjettelsen for Ajne. Ligesom altsaa Forret
telsen er unyttig, sllllfremt den ikke annammes i Troen, saaledes er ogsaa
Handlingen unyttig, faafremt ikke Troen kommer til, fom er i Sandhed
overbevist om, at her tilbydes Syndernes Forladelse. Og denne Tro op
rejser de ssnderknuste Hjerter. Og ligefom Ordet er givet til at’opvcekke
denne Tro, faaledes er Sakramentet indstiftet, forat det udvortes Tegn, der
falder i Oinene, stal bevcege Hjerterne til at tro. Thi gjennem disfe Ting,
nemlig Ordet og Sakramentet, virker den Hellig-Aand. Og en faadan Brug
af Sakramentet, hvorved Troen levendegjor de cengftede Hjerter, er det nye
Testaments Gudsdyrkelfe, thi til det uye Testament hore «åndelige Rorelfer,
Dodelse og Levendegjsrelse. Og til denne Brug har Christus indstiftet det,
naar han byder os at gjore det til hans Ihukommelfe. Thi Christi Ihukom
melse er ikke et orkeslost eller for Exemplets Skyld anordnet Skuespil, faaledes
som man i Ssrgefpil fejrer Herkules’s eller Ulysses’s Minde; men det er at
ihukomme Christi Velgerninger og annamme dem i Troen, forat vi ved dem
kunne vorde levendegjorte. Derfor heder det i Psalmen 4. „Han
beskikkede en Ihukommelse om sine underlige Gjerninger, den naadige og
barmhjertige Herre; han har givet dem Spise, som ham frygte". Hermed
antydes nemlig, at Guds Vilje og Barmhjertighed maa erkjendes i hin
Handling. Men den Tro, som erkjender Barmhjertigheden, gjor levende.
Og dette er den fornemste Brug af Sakramentet, og heraf fremlyser det,
hvem der ere flikkede til at modtage Sakramentet, nemlig de forfærdede Sam
vittigheder, og hvorledes man bor bruge det.
34. Hertil kommer nu ogfaa Ofret. Thi den ene Ting har flere øje
med, Naar Samvittigheden, oprejst ved Troen, har fornummet, af hvilke
Rcedsler den er bleven udfriet, faa takker den for Alvor Gud for Christi Vel
gjerning og Lidelse, bruger selve den hellige Handling til Guds Pris for ved
denne Lydighed at bevidne sin Taknemmelighed og bevidner, at den agter
Guds Gaver hojt. Saaledes bliver Handlingen et Takoffer,
35. Fodrene tale om en dobbelt Virkning, om Samvittighedernes Trost
og om Taksigelse eller Lov. Den fsrste af disfe Virkninger horer til Sa
kramentets Vcrfen; den sidste horer til Ofret. Om Trosten siger Ambrosius :
„Kommer til ham og lader eder aflose, thi han er Syndernes Forladelfe.
Sporge I, hvem han er, faa horer ham felv sige Voh. 6, 351 1 Jeg er
Livsens Brsd; hvo som kommer til mig, stal ikke hungre, og hvo som tror
plla mig, stal aldrig torste." Her bevidner han, at i Sakramentet tilbydes
Syndernes Forladelfe. Her bevidnes ogfaa, at den man annammes i Troen.
Utallige Vidnesbyrd i denne Retning ere at lcese hos Fcedrene, og alle disse
blive af vore Modstandere falskelig udtydede om Messen som gjort Gjerning
og om dens Overforelfe Paa Andre, stjont Fodrene tydelig krceve Troen og
tale om den Trost, fom Enhver for sig modtager, ikke om nogen Over
forelfe. Desforuden lceser man ogfaa Udtalelser om Taksigelsen, saaledes
som hint meget smukke Udsagn af Cyvrian om fromme Kommunikanter!
„Et fromt Hjerte", siger han, „bringer, idet det deler sig mellem Givet
og Tilgivet, Giveren sin Tak for faa rig en Velgjerning," d. e. et fromt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
