Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dem efter. Ja det var trods alt mor jeg forsøkte
at efterligne. Jeg saa at hun hadde noget, som
Stendaldamerne manglet og som jeg vilde staa mig
paa ...
Jeg tilvendte mig hendes ordstilling — jeg
fortalte ting som hun kunde ha fortalt. Men de lød
ikke pudsige. Ingen lo av dem. Samtalen flød
videre henover mig og dem. Jeg bet krænkelsen
i mig; jeg forsøkte paany. — Men saalænge
stelte jeg paa det lille, jeg vilde si, at det, som
tilslut kom, klang dødt. —
Jeg blev meget agtpaagivende. Og nu kunde
jeg høre alt omkring mig klart, for indi mig selv
var hver lyd forstummet.
Jeg stræbte i den første tid, det første halve
aar, bare efter at komme i orden — og uten at
tænke indlemmet jeg i mig de andres begreper,
meninger. Det var ikke vanskelig — de laa
færdige.
Siden fik jeg ogsaa en slags ærgjerrighet —
en trang til at vise at jeg hadde tat tonen rigtig
og kunde gi den fuld tilbake —.
Da jeg fik mod til det, blev det mig
magtpaaliggende at bruke hver leilighet til at la Cecilie
og de andre forstaa at det gamle var forbigangent.
Jeg frasa mig al befatning med mit forrige jeg som
med et sørgelig bekjendtskap. Og jeg fik ogsaa
et par ganger held til at latterliggjøre mig selv fra
dengang ... Efter det følte jeg mig tryggere og
fik mer selvtillid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
