- Project Runeberg -  Bidrag til Kundskaben om Kjønsorganernes Udvikling hos Benfiskene /
15

(1889) [MARC] Author: Hector Jungersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Undersøgelser af forskjellige Fiskeunger - Zoarces viviparus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I.


Zoarces viviparus

(Linn.).


Jeg har undersøgt denne Fisk i alle Aarets Maaneder, som
oftest flere Gange i hver Maaned, og skjønt mine Bestræbelser ikke
egentlig vare rettede paa at opklare de Usikkerheder, som endnu
paa flere Punkter herske angaaende denne Fisks
Forplantningsforhold, tror jeg dog for enkelte Forholds Vedkommende at kunne
yde nogle Bidrag dertil, saaledes med Hensyn til Tiden for
Parringen, skjønt jeg ikke har havt Lejlighed til direkte at iagttage
den, og for Drægtigheden.

Her ved Kjøbenhavn strækker Hunnens Drægtighedstid sig fra
den allersidste Del af August eller Begyndelsen af September til
Januar eller Februar; senere end 15de Februar har jeg aldrig
truffet drægtige Hunner; men ældre saavelsom ogsaa enkelte nyere
Beretninger angive, at saadanne andensteds kunne forekomme ogsaa
paa ganske andre Tider, eller i alle Aarets Maaneder[1]. Her ved

[1] Saaledes Fries og Ekstrøm: Skandinaviens Fiskar p. 39; Nilsson;
Skandin. Fauna, 4 Bd., p. 202; synderlig Vægt tør dog neppe
tillægges disse Angivelser, der hos begge ledsages af afgjorte
Misforstaaelser og Fejl; i førstnævnte Værk de „uti bughålan utkrupne“
Unger og i sidstnævnte følgende; „Hvarje unge ligger innesluten i
en egen vätske uti en liten säck, omgifven af en hinna, som först
bristar, när ungen skal framfödas“. Med Hensyn til andre ældre
indbyrdes meget uoverensstemmende Beretninger henvises til
Stuhlmann: Zur Kenntnis des Ovariums der Aalmutter p. 45. Abhandl. aus
dem Gebiete der Naturwissensch., l0 Bd., 1887. Krøyer (Danmarks
Fiske, 1 Bd., 1838—40, p. 367) angiver Drægtighedstiden
overensstemmende med mine Iagttagelser, men tilføjer i en Note, at man ogsaa
til andre Tider af Aaret træffer enkelte Hunner med levende Unger i
Bugen. Af de nyere lader Benecke Ungerne fødes i August (Fische,
Fischerei und Fischzucht in Ost- und Westpreussen, 1881), men jeg
har ikke kunnet efterse hans Angivelser. Moebius og Heincke
(Fische der Ostsee, 1883, p. 228. Vierter Bericht der Comm. zur
wissensch. Unters. der deutschen Meere in Kiel f. d. J. 1877—81)
sige; „Reife Junge (bis über 200) findet man in dem untern weiten
Theile des Eileiters vorzugsweise im Winter, doch haben wir auch
im Juli und den darauf folgenden Monaten Weibchen mit fast reifen
Jungen erhalten“. Om man tør stole paa disse „fast reifen Jungen“,
synes mig meget tvivlsomt, naar man ser hen til den fejlagtige
Angivelse af Ungernes Opholdssted i Moderen; at man finder umodne,
men temmelig store Unger i disse Maaneder, er jo rigtigt nok, bortset
fra Juli, der dog mulig kan være løben mod af en Fejltagelse.
Schmidt (Aufzucht junger Aalmüttern, Z. viviparus, im Aquarium.
Der zoolog. Garten, 28 Bd., 1882, p. 65) angiver Fødselen i Fangenskab
til 23de Marts—1ste Maj; rimeligvis vare disse Fødsler forsinkede ved
de uvante Forhold, og mange af Ungerne vare dødfødte; en Hun
fødte 12te Januar, og de fleste af dens Unger levede. S.’s Angivelse
at Aalekvabber „alljährlich im Frühling in hochträchtigem Zustande
eintreffen“, er jeg meget utilbøjelig til at lægge Vægt paa, da der
ikke angives, hvorfra de komme, eller naar i „Foraaret“ de ere fiskede.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:46:02 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/benfiskene/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free